free-wi-fi-at-restaurants.jpg

NYHED / UDLAND: Den amerikanske telestyrelse FCC forslår nu officielt, at der politisk gives tilladelse til at tage et nyt frekvensområde i brug til Wi-Fi-transmission, også kendt som trådløst internet.

Det nye bredfrekvensbånd i omegnen af 5,9 Gigahertz (Ghz) skal supplere eksisterende bånd. De mest udbredte i dag er 2,5 Ghz og 5 Ghz. Stort set de samme frekvensområder bruges i både Europa og USA.

I modsætning til udvalgte mobilfrekvenser, som operatører skal betale landestaterne for at udnytte, så frigives Wi-Fi-frekvenser til licensfri benyttelse for apparatproducenter og forbrugere.

I en analyse anfører det anerkendte amerikansk konsulentfirma CCG Consulting, at eksisterende netværk er så belastede, at et nyt frekvensområde kan virke aflastende.

Et nyt frekvensområde vil også føre til færre forstyrrelser, som overlappende Wi-Fi-signaler skaber for hinanden, skriver CCG Consulting.

CCG Consulting anfører også, Transportministeriet i USA har protesteret over, at der gøres indhug i et frekvensområde, som har været reserveret til køretøjsteknologi.

Transportbranchen har derfor beskyldt FCC for at tage mere hensyn til Netflix end til trafiksikkerhed.