Joe_Biden_(48548326431)
Den demokratiske toppolitiker, Joe Biden. Foto: Wikipedia Commons.

KOMMENTAR / ANALYSE: Joe Biden har netop anerkendt behovet for en grundig sundhedsundersøgelse af 5G. Det kan stikke dybere end venlighed over for en enkelt vælger ved et tilfældigt møde.

AT KRÆVE EN UNDERSØGELSE lyder banalt. Men når det er mobilstråling, man vil undersøge, bliver det straks radikalt. Det gjorde tidligere vicepræsident og nuværende præsidentkandidat, Joe Biden, kort før nytår under et vælgermøde i Iowa.

Efter otte år som vicepræsident i Det Hvide Hus har man et navn og en platform, der kan flytte noget. Også selv om man skulle tabe sit eget præsidentvalg.

Bare spørg Bill Clintons højrehånd, Al Gore, som i 2000 tabte præsidentvalget til George W. Bush. I stedet for præsident blev han en gennembryder for verdens klimapolitik.

Bliver Barack Obamas vicepræsident, Joe Biden, den toppolitiker, som ændrer det sundhedspolitiske syn på mobilstråling?

Man kan gisne, at én særlig grund skulle motivere Joe Biden. Og den grund er i så fald meget personlig og følelsesladet for præsidentkandidaten.

“5G skal undersøges grundigt”

29. december kunne en CBS-reporter vise offentligheden et kort videoklip på det sociale medie Twitter, hvor præsidentkandidaten på et vælgermøde anerkendte en vælgers bekymring over 5G-udrulningen og dens konsekvenser for folkesundheden.

“Der er masser af debat i videnskabelige kredse om, hvorvidt 5G gør det, du siger. Det skal undersøges grundigt. Vi bør have den videnskabelige evidens for, at det faktisk gør eller ikke gør, som der hævdes”, sagde Joe Biden i kort svar.

Nærmest enhver anden toppolitiker ville have undgået det vanskelige emne og henvist vælgeren til myndigheder som den nationale sundhedsmyndighed, Food and Drug Administration (FDA).

Men ikke Joe Biden.

Banebrydende anerkendelse?

I stedet anerkendte han, at der er en reel debat i videnskaben og et behov for at undersøge. Sådan en indrømmelse falder nærmest aldrig i toppolitik, hvor offentligheden helst skal høre, at spørgsmålet ligger i så sikre hænder, at der ikke er grund til at blande sig og skabe usikkerhed om den teknologi, vi anvender.

Man kan kun gisne om årsagen til, at Joe Biden vover at politisere noget, andre har gjort sig umage med at afpolitisere ved bestandig at henvise til en forløjet konsensus i videnskab.

Et offentligt kendt faktum er, at Joe Biden i 2015 mistede sin søn, Beau Biden, til den stærkt aggressive hjernekræft, glioblastoma multiforme (GBM). Beau Biden blev 46 år gammel. Selvom lidelsen er sjælden, er det hjernekræft, man hyppigst diskuterer, når mulige effekter af mobilstråling vurderes.

Forsvarede skinger demonstrant

Som far til en tumorramt, er det næppe gået hans næse forbi, at WHO i 2011 anerkendte to epidemiologiske studier som evidens for WHO’s officielle kræftmistanke mod mobiltelefoni. Efter 2011 har det franske Cerenat-studie i 2014 understøttet kræftfundet. Det samme har et canadisk resultat.

En demonstrant afbrød i 2016 det demokratiske partis californiske konvent i 2016, mens Joe Biden talte. Aktivisten nåede at råbe, at Beau Biden var død af mobiltelefoni og at telestyrelsen FCC lyver, før vagter slæbte ham bort.

Med overbærende reaktion sagde Joe Biden til de vrede tilhørere, at de skulle behandle demonstranten roligt.

“Jeg er sikker på, at Beau ville have elsket dette optrin”, lød det kryptisk og sparsomt.

Og:

“Lad os ikke opføre os som republikanere”.

Der skal væltes en mur

Det er også blevet gisnet, at Ronald Reagans egen hudkræft var afgørende for, at den daværende præsident i 1987 tog kampen op mod CFC-gassen, som truede jordens ozonlag, der dæmper ultraviolet stråling fra solen.

Der skulle væltes en mur af skepsis i hele den amerikanske samfundstop. Med beslutsomhed og brutalitet har Ronald Reagan i historieskrivningen fået æren for, at en udbredt industrigas kunne udfases fra verdensmarkedet og erstattes, hvor den blev anvendt.

Samme mur skal væltes, hvis der skal komme et forsigtighedsprincip mod mobilstråling, som matcher den videnskabelige evidens, der allerede foreligger hos videnskabelige topinstitutioner.

I USA er Det Nationale Toksikologiprogram klar nok i mælet efter kræftfund hos forsøgsrotter og generel kummervækst hos forsøgsdyrene: Man kan ikke længere gå ud fra, at mobilstråling, som ikke varmer op, ikke er skadeligt.

Men sådan en opfattelse af uskadelighed går hele det trådløse miljøråderum netop ud fra. Samme miljøråderum behøver 5G for at kunne virke.

Blev det miljøråderum udfordret af Joe Biden i Iowa?

/dawe