83454445_10157962373399176_6867393535092457472_o
Pernille Schriver – førende talsperson for den strålingskritiske bevægelse i Danmark – afleverer den internationale 5G-appel til embedsmand Peter Madsen i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

NYHED / INDLAND: Protestappeller mod 5G med over 250 internationale forskerunderskrifter blev fredag afleveret til fem ministerier i København.

Otte forskellige foreninger var repræsenteret i fremstødet, som fandt sted dagen før den internationale protestdag mod 5G. I Danmark markeres protestdagen med møder og demonstrationer i otte danske byer.

Samlet holdes der over 250 demonstrationer i over 30 lande.

“Derved viser vi, at vi står sammen nationalt i kampen imod 5G og elektrosmog-forureningen, og ligeledes viser vi, at vi står sammen nationalt i den voksende internationale folkebevægelse”, skriver Pernille Schriver i en meddelelse.

Hun er formidlingskoordinator i EHS Foreningen, som organiserer den danske patientgruppe for eloverfølsomme. Hun er også kommunikatør i tænketanken og NGO’en Rådet for Helbredssikker Telekommunikation.

 

83220768_10157962360044176_1425504683539038208_o(1)
Borgergruppen afleverer forskerappellen til Miljøministeriet.