melnick
Ronald B. Melnick var i 28 år toksikolog og ledende forsker i den verdensførende forskningsenhed, Det Nationale Toksikologiprogram (NTP) i USA.

NYHED / FORSKNING: Med kræftfund hos mobilbestrålede forsøgsrotter tilsidesætter myndigheder helt vanlige procedurer, som beskytter deres befolkninger. Den beskyldning kommer fra topforskeren, som lavede forsøget og som fastholder, at det er bestilt og designet til at vurdere risikoen hos mennesker.

“VI FLYVER BLINDT NU. Vi ved ikke, hvad vi gør. Vi udsætter mennesker for forsøg, og det burde vi ikke.”

Det siger den topestimerede amerikanske toksikolog Ronald B. Melnick om en nær 5G-fremtid med små mobilmaster med korte mellemrum og en virkelighed fuld af internetopkoblede ting i både hjem og offentlige rum.

Egentlig er citatet ikke hans eget. Han citerer den demokratiske forbundssenator Richard Blumenthal, som i februar 2019 udspurgte teleindustrien i en senatshøring, om der var studier, der kunne påvise sikkerheden ved 5G.

Svaret, afgivet under ed, var nej. Og der er ingen studier på vej, lød svaret.

 

 

Og Ronald B. Melnick, som er blandt de over 250 underskrivere bag den internationale forskerappel imod 5G, har om nogen involveret sig i forskningen af mobilstråling generelt.

I 2011 var han gruppeleder, da WHO’s kræftagentur samlede 31 forskerkapaciteter og klassificerede mobiltelefoni som muligvis kræftfremkaldende.

Han var chef for forsøgets design, da den amerikanske regeringsinstitution NTP fra 1999 og i 19 år frem gennemførte et mobilstrålingsprojekt for over 200 mio. kroner.

Ronald B. Melnick lod sig pensionere i 2009 efter 28 års ansættelse hos Det Nationale Toksikologiprogram i USA, der er anerkendt som verdens førende institution, som især tester kemikalier og andre agenser for kræftpotentialer eller andre skademuligheder.

I en timelang samtal, som den amerikanske tænketank Enviromental Health Trust har offentliggjort på Youtube, beskriver Ronald B. Melnick det 19 år lange forskningsprojekt fra start til slut.

 

 

Den amerikanske sundhedsstyrelse, Food & Drug Administration (FDA), bad i 1999 den amerikanske regerings toksikologienhed om at udføre et forsøg, som kunne estimere en kræftrisiko hos mennesker.

Mus og rotter er ikke mennesker, men det er den gængse metode, man bruger, fortæller Ronald B. Melnick. Alt, hvad der er kræftfremkaldende hos mennesker, kalder kræft frem hos forsøgsrotter af den fremavlede race, Sprague Dawley.

Da første delresultat så viste kræft, dna-skader, lav fødselsvægt og mindsket fødselsrate hos forsøgsdyrene, og da et eksternt ekspertpanel med 11 indkaldte specialister brugte den hidtil uhørte tidsmængde af tre dage på at bedømme studiet, var konklusionen: Klar evidens for en særlig kræfttype i forsøget med hanrotter og nogen grad af evidens for andre kræfttyper og i andre grupper.

 

Mennesker var målet for forsøget

Reaktionen fra FDA: Strålingen var så stærk og varede så længe, at man ikke kan overføre resultatet til mennesker.

“De afviser bare resultatet, helt uden at foretage en tilstrækkelig analyse”, bemærker Ronald B. Melnick.

Han beskylder nu amerikanske sundhedsmyndigheder for at tilsidesætte normale procedurer, som beskytter befolkningen, når toksikologiske studier viser klare resultater.

Han bedyrer også, at den toksikologifaglige hensigt i hele forløbet har været at udføre et toksikologisk studie efter anerkendt videnskabelig metode, som man i årtier har brugt til at vurdere menneskers risici i forhold til kemikalier og andre agenser.

Metoden er højdosisforsøg. Man udsætter forsøgsdyr for en betydeligt højere dosis – til gengæld bruger man langt kortere tid til forsøget, end mennesker bruger på at udvikle kræft.

De kræftlidelser i hoved og hals, man kan mistænke mobiltelefoni for, rammer i disse år under en halv promille af befolkningen, men i et højdosisforsøg blev kræft observeret hos seks procent af hanrotterne, og også blandt hunrotterne var der kræftfund, som kunne støtte resultatet, anfører Ronald B. Melnick.

 

Retten fældede dom på kræftfund

Det mest overbevisende fund var kræft i schwannske celler i hanrotternes hjerter. Det kræftfund er i mange forskeres øjne en kobling til kræft i menneskers hørenerver. Undersøgelser har vist en statistisk forbindelse til mobiltelefoni.

Den amerikanske strålingsekspert, James Lin, som selv var en del af det eksterne ekspertpanel, har advokeret for, at disse fund styrker kræftmistanken generelt mod mobiltelefoni.

James Lins nye standpunkt overrasker, fordi han fra 2004 til 2016 var fast rådsmedlem i ICNIRP, men nu ønsker han, at WHO’s kræftagentur, IARC, hurtigst muligt griber ind og skærper sin advarsel mod mobiltelefoni.

Sammenhængen mellem hørenervekræft i undersøgelser og fundet af schwanncellekræft i rotter var også en afgørende bevisførelse, da en italiensk appeldomstol for nylig stadfæstede, at en italiener kunne påberåbe sig en arbejdsskade, fordi han talte i mobiltelefon dagligt og sommetider i timer – og fik hørenervekræft.

Retten fandt, at en sammenhæng var sandsynlig.

Nu minder stråleskadebenægtelse om klimabenægtelse, mener Ronald B. Melnick.

Da man startede projektet i 1999, var der en udbredt benægtelse af, at mobilstråling kunne påvirke cellers kemiske bindinger overhovedet. Nu ved vi definitivt, at den opfattelse er forkert, anfører han.

“Med respekt for klimaforandringer, så er det en tilsvarende situation, der er gang i. Også med klimaændringer valgte nationen at se bort fra evidens, fordi det kunne påvirke indtjeningen i olieindustrien”, siger han.

“Og nu ignorerer man også evidens, fordi man ikke vil forstyrre den trådløse industris indtjening”, lyder hans beskyldning.