suisse

NYHED / UDLAND: Alpelandets miljømyndighed stopper umiddelbart udrulningen af 5G-antenner i Schweiz. Teknologien blev rullet ud, uden nødvendige standarder var på plads. Det store spørgsmålet er nu: Hvor meget handler det om schweizernes sundhed og sikkerhed?

ALPELANDET VAR EUROPAS første land med kommercielt 5G-netværk, da netværket blev startet i april 2019 under stor ballade og debat. Flere regioner i landet sagde nej tak.

Men det schweiziske 5G var også en propagandanyhed og en snydeversion af det kommende mobilnetværk. Man satte ikke nye 5G-antenner op. Mobilselskaberne Swiscom, Salt og Sunrise opgraderede softwaren i eksisterende 4G-antenner.

Egentlige 5G-antenner lader vente på sig, og nu kan de måske vente længe, skriver den schweiziske avis Neue Zürcher Zeitung, en regionalavis for Zürich og omegn.

Landets føderale miljømyndighed lovede op igennem 2019, at den ville udarbejde nogle retningslinjer, som landets antennemyndigheder kunne anvende til udrulningen af nye 5G-antenner. I Schweiz fastsættes lovrammerne centralt fra hovedstaden Bern – men administreres regionalt af selvstyreregionerne, de såkaldte kantoner.

Den føderale miljømyndighed, Bafu, har nu foreløbig opgivet at færdigudarbejde retningslinjerne for den nye generation af mobilantenner og har nu udsat målet om nye tekniske retningslinjer på ubestemt tid.

Det blev meddelt de administrerende kantoner i et brev, som Bafu sendte rundt til landets regioner, 31. januar 2020.

Hidtidige standarder for ibrugtagning og måling af strålingsniveauer fra 2G, 3G og 4G-antenner bliver forældet med en ny generation af antenner. Egentlige 5G-antenner sender signalerne i såkaldte strålingskegler, der fokuserer energien mod den enkelte bruger i stedet for at sprede mobilsignalet, som eksisterende antenner gør.

Drev finansavis historien for langt?

Den politiske 5G-modstand i Schweiz er markant, og i flere af landets kantoner har politiske flertal ønsket at stoppe 5G-udrulningen. Det er foreløbig sket i de fransksprogede kantoner Geneve, Vaud og Jura, hvor der samlet bor 1,5 mio. indbyggere.

Der er dog store indbydes forskelle i landet, og i tysk- og italiensksprogede områder har lignende politisk modstand ikke været set.

Onsdag aften, 12. februar, sprang champagnepropperne i virtuel forstand hos aktivister imod 5G på sociale medier som Facebook og Twitter fra mange forskellige lande, fordi den engelsksprogede, internationale finansavis, Financial Times skrev, at nu havde Schweiz stoppet 5G-udrulningen i hele landet på grund af sundhedsbekymringer.

Nyheden spredte sig onsdag aften som en steppebrand på sociale medier.

Bare ikke hos schweiziske aktivister imod 5G.

Udlægningen i den engelsksprogede avis bliver ikke genkendt af schweizere, som er tæt på 5G-spørgsmålet i landet. Der er ikke tale om, at et politisk flertal har ønsket at stoppe 5G i hele Schweiz, som det er tilfældet i de fransksprogede kantoner.

Reza Ganjavi fra Zürich, som er en førende schweizisk aktivist, kalder overskriften for en falsk nyhed, som den umiddelbart fremstår. Han genkender ikke den politiske vilje til at stoppe 5G i hele landet på grund af helbredsbekymringer.

Også den schweiziske topforsker Martin Röösli, som er formand i strålingsagenturet Berenis’ videnskabelige råd, mener, at falsk nyhed er rammende for overskriften i Financial Times.

“Det handler om at opnå viden om, hvordan de nye MIMO-antenner og deres strålingsmønstre opfører sig, fordi der endnu ikke er sat standarder for, hvordan man måler 5G fra MIMO-antenner. Ordet helbred optræder ikke i brevet fra Bafu”, skriver Martin Röösli i en kommentar.

Röösli er også komitémedlem i ICNIRP, som fastsætter grænseværdien i Danmark og i cirka 50 andre lande.

Et ekko?

Men handler det om sikkerhed og sundhed?

Martin Röösli, som af mange er beskyldt for at være knyttet for tæt til teleindustrien og dens interesser, gør sig umage med at afvise, at miljømyndighedens 5G-stop kan have noget med sundhed at gøre.

Men netop spørgsmålet om nye antennetyper og deres strålingsmønstre har før været centrum for sikkerhedskritik af 5G.

Tabt Tråd beskrev i 2019, at Sundhedsstyrelsen i Danmark havde skrevet til Energistyrelsen, som er den teleregulerende myndighed, og bedt om oplysninger om 5G-teknologiens strålingsegenskaber.

mettesuddrag

Uden disse oplysninger kunne Sundhedsstyrelsen ikke vurdere, om der var grund til sundhedsmæssig bekymring, skrev Sundhedsstyrelsen til Energistyrelsen.

I en ingeniørrapport fra april 2019, som EU-komitéen ITRE (komité for industri, forskning og energi) havde bestilt og som beskriver udviklingen af 5G-teknologien fra kontinent til kontinent, blev det også beskrevet, at nye, komplicerede sendemønstre udgør en sikkerhedsudfordring:

EU-rapporten skrev blandt andet på side 6:

“Et aspekt, som man endnu ikke forstår tilstrækkeligt, er de uforudsigelige sendemønstre, som kan resultere i uacceptable niveauer af menneskelig eksponering for elektromagnetisk stråling.”

Den finske professor og ekspert i strålingsspørgsmålet, Dariusz Leszczynski, har ofte kritiseret, at man udruller 5G, uden at standarder er på plads. Hen gentager sin kritik i forbindelse med den schweiziske 5G-udsættelse:

“Problemet er, at teknologien sættes i værk, før standarder er parate. Det er som at give medicin til patienter, som ingen har testet under kliniske forhold”, bemærker han.

Links

Brev fra den føderale miljømyndighed til schweiziske kantoner (31. januar 2020)

Neue Zürcher Zeitung: “Den føderale regering udsætter den omfattende brug af 5G i Schweiz”.