Karolinska.sthlm.2006
Den medicinske læreanstalt Karolinska Institutet i Stockholm er arbejdsgiver for den svenske kræftforsker, Maria Feychting. Skolen har i en årrække samarbejdet tæt med svensk teleindustri om forskning af mobiltelefoni og helbredseffekter.

BAGGRUND / FORSKNING: Danske medier henter gentagne ekspertvurderinger om ikke-ioniserende stråling fra mobiltelefoner og master med mere hos den svenske professor, Maria Feychting.

  • Hun har ledet et stort mobilforskningsprojekt, som tre mobilgiganter finansierede med millioner.
  • Et statsmellem skulle sikre forskningens uafhængighed ved at fordele pengene.
  • Men instituttet lavede skyggeaftaler direkte med teleindustrien, og Maria Feychting deltog selv i flere møder med mobilproducent.
  • Maria Feychting selv og danske medier afviser, at hun har interessekonflikter.

BÅDE DR OG mediehuset Mandag Morgen står ved deres valg: Når risikoen ved 5G eller mobiltelefoni skal undersøges, er den svenske professor, Maria Feychting, et helt centralt sandhedsvidne og en hovedekspert.

Kræftforskeren fra den medicinske læreanstalt, Karolinska Institutet i Stockholm, optræder to gange på få dage i store danske medier.

I artiklerne beroliger hun befolkningen om den trådløse teknologi og forsvarer de grænseværdier, hun selv er med til at vedtage fra sin toppost i en centralt og magtfuld komité.

28. februar var Maria Feychting hovedeksperten hos DR. “Stråling fra nye 5G-master er ikke i nærheden af at være en fare for mennesker,” hed artiklen.

Hos Mandag Morgens faktamedie, “Tjekdet”, 24. februar, var Feychting en af flere udvalgte eksperter i artiklen “EU-tænketank spreder ensidig og uvidenskabelig viden om 5G”, hvor Tjekdet udsatte en ny sundhedskritisk 5G-rapport fra EU for såkaldt faktatjek, selv om ingen forkerte fakta fundet.

 

Telemillioner forties for læserne

Ingen af medierne nævner dog over for læserne, at Maria Feychting har forsket for millioner af kroner, som nordisk teleindustri for år tilbage stillede til rådighed for Karolinska Institutet og forskningsprojektet Cosmos, der undersøger, om der er sammenhæng mellem mobilopkaldstider og øget sygelighed.

Og hverken DR eller Mandag Morgen vil fortælle det til læserne.

DR fremhæver Maria Feychting som værende næstformand i det private forskerselskab, ICNIRP, der rådgiver Danmark og cirka 50 andre lande om grænseværdien for mobilstråling.

Hos Mandag Morgen mener man ikke, at det er nødvendigt at nævne. Heller ikke selv om Maria Feychtings egen arbejdsgiver har indskærpet det.

Men ingen af medierne nævner teleindustriens millionbudget.

 

Millionerne har rullet

Cosmos blev iværksat som en tværnational undersøgelse i seks forskellige lande. Big data-studiet sammenholder registrer med mobilopkaldstider med patientjournaler.

I Sverige blev projektet finansieret af Telia, Telenor og Ericsson med cirka 7 mio. svenske kroner for en projektperiode, der varede fra 2007 til 2012.

I Danmark er Kræftens Bekæmpelse officiel forskningspartner, og studiet forestås af omtrent det samme hold, som fra 1994 og cirka 20 år frem udførte den store danske kohorteundersøgelse af mobiltelefoni og kræft, som Danmarks to største mobilselskaber finansierede med 1,5 mio. kr. (2020-omregnet).

Alligevel mener Maria Feychting ikke, at hun har en interessekonflikt, når hun forsker og udtaler sig til medier, og den frifindelse er en officiel institutionel kendsgerning.

Årsag: Et mellemled, som er den svenske innovationsstyrelse, Vinnova, modtog pengene fra teleindustrien og fordelte millionerne til de bedst egnede forskere.

“Pengene reguleres af aftaler, der garanterer Cosmos fulde videnskabelige uafhængighed”, bedyrer hun over for Tabt Tråd.

“Alle beslutninger om analyseplaner og publikationer træffes af den videnskabelige styringskomité for forskningskonsortiet i Cosmos, der kun omfatter forskere ansatte på universiteter og forskningsinstitutter”, forklarer hun.

 

Det er kejserens nye klæder

Den polsk-finske professor i biokemi og WHO-rådgiver på strålingsområdet, Dariusz Leszcynski, er kendt for at kritisere lukkethed, ensidighed og interessekonflikter på begge sider af den ophedede debat.

Han kritiserer stærkt idéen om, at et mellemled sikrer uafhængigheden.

“Det er kejserens nye klæder, som ikke har en klud på sig. Både forskere og sponsorer er intelligente mennesker, der ved, hvad der foregår. Industrien ved udmærket, hvem de betaler til. Forskerne ved udmærket, hvor pengene kommer fra. Og mellemleddet tjener penge på det, de laver”.

Hans eget bud på en løsning er, at industrien betaler en forskningsskat, så industrien holdes på behørig afstand og ikke på tæt hold.

Han rejste kritikken i et blogindlæg i marts 2014. Han mener, at kritikken er lige så relevant i 2020.

Han mener, at pengene flyder fra både stater og industriorganer til de forskere, som ikke vil belaste teleindustrien.

“Men alle i forskermiljøet ved, at hvis man forsker og finder noget kritisk, så tørrer kilderne til finansiering meget hurtigt ud”.

 

Aftalte direkte med teleindustrien

Selve mellemledsprincippet i Sverige blev skandaliseret midt i projektperioden, hvor Cosmos var finansieret af teleindustrien.

30. maj 2012 afslørede tidsskriftet Ny Teknik, at Maria Feychtings nærmeste professorkollega, Anders Ahlbom, aftale direkte med mobilproducenten Ericsson, hvordan et forskningsprojekt skulle foregå.

6. oktober 2011 sendte Anders Ahlbom en mail direkte til Ericsson med forsknings- og budgetplan, og Anders Ahlbom meddelte, at han derpå ville bede mellemleddet, Vinnova, om at fordele pengene.

“Det kan virke konspiratorisk og underligt, at vi har direkte kontakter med branchen, men vi er helt uafhængige. Min opfattelse er, at telebranchen skal bidrage med finansiering”, forklarede han til Ny Teknik efter afsløringen.

Karolinska-forskere holdt direkte møder med Ericsson.

Maria Feychting har selv deltaget i møder direkte med Ericsson, fortalte hun i 2012 til Ny Teknik.

Hun deltog i møder med telegiganten i 2006, i 2009 og i 2011.

“Jeg tror ikke, det er et problem, fordi midlerne leveres gennem en tredjepart, der fungerer som en firewall mellem os forskere og branchen, hvilket garanterer os uafhængigheden”, sagde Maria Feychting til Ny Teknik.

 

Toppost i nøgleorganisation

Maria Feychting er også fungerende næstformand i det private forskerselskab, ICNIRP, som udarbejder og vedtager de grænseværdier, som især europæiske lande følger.

ICNIRP er bredt kritiseret i forskerkredse for at være lukket land for kritiske forskere, som vil udfordre de gældende konklusioner og forslag til sikkerhedsgrænser. ICNIRP vælger suverænt sine egne medlemmer selv i lukkede valgprocesser, og ICNIRP udtaler sig som en samlet enhed, hvor mindretalssynspunkter ikke kommer ud.

I ICNIRP tolererer man ikke interessekonflikter, hedder det sig i organisationens regler. Men selv om flere ICNIRP-forskere i tidernes løb har haft aktuelle og historiske pengeforbindelser til teleindustrien, så mener formand Eric van Rongen ikke, at reglen har været brudt.

I et svar gentager han Maria Feychtings begrundelse over for Tabt Tråd: Cosmos-pengene blev fordelt af et mellemled i den svenske stats innovationsstyrelse, Vinnova.

“Så heller ikke i Marias tilfælde er der eller har været grund til at udelukke hende fra kommissionen på grundlag af disse oplysninger”, skriver Eric van Rongen.

 

Et etisk råd skar igennem i 2008

Men selve posten som ICNIRP-medlem – og oven i købet som næstformand – er i sig selv en interesseoplysning, som skal følge Maria Feychting, når hun udtaler sig i medier.

Det afgjorde Karolinska Institutets videnskabsetiske råd i en afgørelse af 9. september 2008, hvor sagens vedrørte Maria Feychtings svenske forgænger i ICNIRP, professorkollega Anders Ahlbom.

Sådan skrev Karolinska Institutets videnskabsetiske råd i 2008:

“For at beslutningstagere og offentligheden kan drage begrundede konklusioner og fortolkninger, skal alle parter tydeligt angive bindinger og andre betingelser, der kan have indflydelse på eventuelle udsagn. Anders Ahlbom bør derfor, når han afgiver erklæringer på vegne af myndighederne og i andre sammenhænge, angive forbindelsen til ICNIRP.”

 

Nærmeste kollega blev fældet som telelobbyist

Maria Feychting har i en årrække haft et tæt samarbejde med netop Anders Ahlbom, og sammen ledede de den svenske udgave af Cosmos-studiet, indtil de overgav ansvaret i 2017.

Midt i storhedstiden som mobilforsker og professor stiftede han et lobbybureau i Bruxelles sammen med broderen Gunnar Ahlbom, der allerede i en årrække havde arbejdet som telelobbyist tæt på EU-systemet i den belgiske hovedstad.

Det nye selskab, hvor Anders Ahlbom var administrerende direktør (CEO), Gunnar Ahlbom AB, angav også i sine virksomhedsoplysninger, at det ydede rådgivning til teleindustrien.

Det afslørede den svenske journalist og aktivist, Mona Nilsson i maj 2011.

 

ahlbom

 

Dobbeltrollen som telelobbyist i Bruxelles blev afsløret kort før, Anders Ahlbom skulle deltage i WHO’s evaluering af kræft og mobiltelefoni i 2011.

WHO’s kræftagentur, IARC, satte ham direkte fra bestillingen, og bagefter trak han sig frivilligt som medlem i det videnskabelige råd hos den svenske stats strålesikkerhedsmyndighed, SSM, der regnes som et af verdens førende nationalråd på området.

Men i en årrække fremover fortsatte Anders Ahlbom sit parløbet med Maria Feychting på Karolinska Institutet i Stockholm.

Sammen skrev Anders Ahlbom og Maria Feychting et afsnit om mobilstråling i den svenske miljøsundhedsrapport fra 2017, hvor de sammen konkluderer, at der ikke er evidens for skadelige mobileffekter.

 

God nok som sandhedsvidne

Hos Mandag Morgen mener chefredaktør Lisbeth Knudsen ikke, at faktamediet “Tjekdet” skal angive hverken millionerne eller toplederposten i det private forskerselskab, ICNIRP, der bruges af cirka 50 lande og af teleindustrien til at legitimere de gældende grænseværdier videnskabeligt med.

“Vi er skam bekendt med, at både Christoffer Johansen og Maria Feychting løbende miskrediteres af 5G-kritikere, men vi må konstatere, at kritikken alene hviler på spekulationer. Det er væsentligt at bemærke, at vi også giver læserne mulighed for at vurdere forskernes faglige tyngde ved som hovedregel at linke til deres officielle og institutionelle profilsider. Det gælder eksempelvis Maria Feychting, hvor man på Karolinska Instituttets hjemmeside får udførlige oplysninger om hendes forskning, ekspertise og aktiviteter – herunder at hun rådgiver myndighederne.

Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at du anser det for problematisk, at myndighederne trækker på forskere med den relevante videnskabeligt funderede viden. Vi anser det for en anerkendelse af forskeres faglighed, når disse konsulteres i den politiske beslutningsproces”, skriver Lisbeth Knudsen i sit svar til Tabt Tråd.

 

ICNIRP bedømmer ICNIRP

Heller ikke DR ser noget problem i at bruge Maria Feychting som hovedekspert i artiklen “Stråling fra nye 5G-master er ikke i nærheden af at være en fare for mennesker“, som dk.dk bragte 28. februar.

“Vi har naturligvis undersøgt Feychtings baggrund og også læst den kritik af hende, som er fremsat, men vi kommer ikke frem til interessekonflikter, som gør hende uegnet som kilde i den kontekst, vi bruger hende”, siger Carsten Nymann, vidensredaktør i DR.

I artiklen siger Maria Feychting til DR, at “den eneste effekt på os, vi finder af mobilstråling, er den såkaldte varmeeffekt. Og det er den, som grænseværdierne er sat efter.”

Maria Feychtings opfattelse er i skarp modstrid med de cirka 250 forskere, som har skrevet under på den 5G-kritiske appel. Ingen af disse forskere kommer til orde og duellerer med Maria Feychting i artiklen, selv om flere af appellens forskere har ledet nogle af verdens største og dyreste forskningsprojekter, som har konkluderet, at der var skadelige effekter i celle- og dyrestudier og kræftsammenhæng i patientundersøgelser.

Carsten Nymann synes ikke, det er et problem, at ingen af disse forskere får lov til at diskutere med Maria Feychting i artiklen.

“I forhold til balancen, så synes jeg, at journalisten fint bringer kritikken af grænseværdierne til torvs, som jo netop er anledning til at interviewe Feychting”, begrunder Carsten Nymann.

Du siger, at journalisten tager kritikken af ICNIRP og bringer den til torvs. Hvordan bringer artiklen kritikken af ICNIRP’s grænseværdier til torvs?

“Vi skriver, at kritikere peger på, at grænseværdierne er sat for højt, og den kritik forholder vi en af de forskere, som har været med til at sætte grænseværdierne.”

 

Tabt Tråd har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Maria Feychting til flere af oplysningerne, som fremgår af artiklen. Tabt Tråd har blandt andet spurgt, hvorfor hun har publiceret videnskabelige konklusioner i samarbejde med Anders Ahlbom efter afsløringen af Anders Ahlboms lobbyismevirksomhed med teleindustrien som kunder. Tabt Tråd ville også gerne vide, hvorfor det var nødvendigt at holde direkte kontakt med Ericsson.