73304032_10157780051944176_5464340101603524608_o
5G-demonstration i København i efteråret 2019. Miljøadvokat Christian F. Jensen holdt tale.

NYHED / INDLAND: Før nogen vidste, hvad covid-19 var, blev datoen lørdag den 25. april udpeget som global protestdag imod 5G.

Og selv om smitteudbruddet og  samfundsnedlukningen ændrer vilkårene, bliver der holdt protestarrangementer i en lang række lande på den planlagte dato.

Et af møderne bliver “hver for sig”, når den danske miljøadvokat Christian F. Jensen og den pensionerede svenske hjerneforsker, Olle Johansson, holder såkaldt webinar.

Christian F. Jensen er advokat for Landsindsamlingen mod 5G, som vil føre et søgsmål mod den danske stat for 5G-udrulningen.

Olle Johansson, som var mangeårig professor i neurovidenskab ved Karolinska Institutet, har i årtier haft fokus på biologiske effekter, som knytter sig til eksponering for radiobølger.

Desuden finder demonstrationer sted på gadeplan i Aalborg, i Aarhus og i København.

Pernille Schriver, som er dansk koordinator for netværket International Stop 5G Protest Day, understreger, at det skal og vil foregå forsvarligt.

“Som mor Mette siger, så demonstrerer vi sammen, men hver for sig. Epidemiloven  skriver netop at politiske samlinger er undtaget, men man skal have tilladelse fra både politi og kommune og Sundhedsstyrelsens anvisninger skal overholdes”, siger hun til Tabt Tråd.