smartphone-call-answer-contact

KOMMENTAR / ANALYSE: I offentligheden virker trådløsdebatten om helbredseffekter voldsomt polariseret og splittet. Men på flere væsentlige punkter er de verdensførende fagforskere fra to afsondrede lejre i vid udstrækning enige. Og de mange enighedspunkter overrasker måske de fleste.


Baggrund er en serie af vidensartikler om komplicerede detaljer og sammenhænge, som er nyttige for at forstå debatten om den trådløse udrulning og mulige miljø- og sundhedskonsekvenser.


 

KOMMER FORSKERNE FRA to forskellige planeter, når én fraktion siger, at vi skal tage det roligt med 5G, mens en anden fraktion siger, at vi løber en risiko?

Nej. Der eksisterer én anerkendt mængde forskningslitteratur om helbredseffekter fra ikke-ioniserende stråling som mobiltelefoner og tv-master, radarudstyr og Wi-Fi.

Litteraturmængden er ret begrænset og tæller 2000-3000 studier. Forskningen er spredt ud over tid og områder, og forskningen har sjældent været særlig målrettet menneskers realistiske eksponering i dagligdagen.

Tabt Tråd har samlet nogle standpunkter, som der rent faktisk er bred konsensus omkring blandt topforskere, som er inde i den faglige kernediskussion om biologiske effekter og sundhed.

 

1. Biologiske effekter findes.

Det er en sejlivet myte, at radiobølger som strålingstype er for svag til at kunne påvirke det biologiske liv hos mennesker, planter og dyr. Myten vedligeholdes især af ingeniører, som har en kort og begrænset faglighed til at gennemskue det biologiske og epidemiologiske forskningsområde.

Der er meget bred konsensus om, at biologiske effekter findes: Overbevisende mange studier finder oxidativt stress, som er en øget forekomst af frie radikaler i cellelivet, der potentielt kan være skadeligt. Der er heller ikke rimelig tvivl om, at DNA-påvirkning er observeret i dyre og veludførte studier. Spørgsmålet, der splitter, er omfanget af effekter. Kan disse effekter også være skadelige?

 

2. Mere forskning behøves.

Der er meget bred konsensus om, at udforskningen ikke har fundet kanten. Vi forstår endnu ikke nok. Derfor er behov for at undersøge en masse mulige sammenhænge, og forskning bliver der bestilt.

Den tyske regering har bevilget over 1 million euro til at undersøge, om såkaldte millimeterbølger fra kommende 5G-antenner i særligt høje Gigahertz-frekvenser kan påvirke DNA i menneskehuden. Mange studier har i tidernes løb fundet grund til at udforske effekter nærmere, og meget venter fortsat på opfølgning.

 

3. Et forsigtighedsprincip bør følges.

Man bør ikke telefonere med mobiltelefonen tæt op ad hovedet. Man bør fjerne den helt og bruge håndfrit sæt. Det er en anbefaling, som der er meget bred enighed omkring. Anbefalingen blev rejst af WHO’s kræftagentur, IARC, i 2011, da en ekspertgruppe evaluerede kræftrisikoen og kom frem til, at mobiltelefoni muligvis er kræftfremkaldende.

I 2020 har IARC gentaget anbefalingen i IARC’s store kræftrapport, som udkom på Verdenscancerdagen. Det svenske myndighedsråd på strålingsområdet, som flere af ICNIRP-komitéens medlemmer også sidder i, gentager anbefalingen i 2020. Sundhedsstyrelsens officielle mobilråd i Danmark siger: Brug håndfrit sæt. Begræns samtalernes varighed.

 

4. Begrundet mistanke om skader på frugtbarhed.

Den svenske stats strålingsråd har i 2020 understreget, at fund af lave sædtal nedsat serumtestosteron i dyreforsøg skal undersøges nærmere for påvirkningen hos mennesker.

Frugtbarhed er en af de hyppigste bekymringer, som er rejst, og det er en mistanke, som forskere omkring ICNIRP kan medgive.

 

5. Ingen epidemi af hjernekræft.

Om mobiltelefoni er årsag til hjernekræft, kan føre til voldsomme forskerdiskussioner. Selv de mest pessimistiske forskere erkender, at der ikke er set nogen betydelig epidemi. Resultaterne i statistiske studier, som finder kræftsammenhæng, lægger heller ikke op til nogen epidemi: Forskellige studier, som viser sammenhæng mellem hjernekræft og mobiltelefoni, lægger op til en fordobling af risikoen eller lidt mere eller lidt mindre.

Det vil stadig betyde, at færre end 50 ud af 100.000 indbyggere rammes.

Hvis en kræftsammenhæng kan bankes fast endeligt, så tegner det ingen voldsom situation på befolkningsniveau. Der synes at være en voksende enighed om at betragte hjernekræftrisikoen som en risiko for en særligt disponeret undergruppe i befolkningen. Der kan ligge en opgave i at opklare, hvem der løber en individuel risiko.

 

6. Risikobilledet ved 5G er ikke udtømt.

Nej, videnskaben har ikke udelukket, at mennesker risikerer at blive syge.

Der foretages ikke grundige, forudgående undersøgelser, før mobilteknologier markedsføres og før nye generationer af mobilnetværk rulles ud.

5G, som Danmarks forrige teleminister kaldte for “et teknologisk tigerspring”, er ikke noget, der er gennemtestet på forhånd. Man antager, at det er sikkert, og kontrollen følger et princip, der kaldes for “post-market surveillance”. Eller: Overvågning efter markedsføring.

ICNIRP’s afgående formand, Eric van Rongen sagde i marts 2019 til den britiske avis The Telegraph om 5G:

“Det er ikke sat op som et eksperiment med folkesundheden, men selvfølgelig kan man betragte det sådan. Det bliver nødvendigt at skaffe mere information om eksponering og alle de helbredsproblemer, der kan komme ud af det”.

 

7. Solid evidens savnes i langt de fleste spørgsmål.

Mange indikationer på helbredsskader stammer fra dyre- og cellestudier og fra statistiske studier, som viser sammenhænge – men med visse usikkerheder. Skyldes graviditetsforstyrrelser stråling eller andre faktorer, når man taler meget i mobiltelefon?

Meget få frivilligstudier med mennesker er udført, og disse studier er ret essentielle for at fastslå solidt, at der er tale om skadeseffekter.

 

8. Man kan aldrig bevise, at noget ikke er skadeligt.

Det er et generelt grundvilkår for alt: Man kan ikke bevise ufarligheden. Dermed er der enighed om, at det er en uvidenskabelig påstand, når mange hævder, at ikke-ioniserende stråling er ufarligt. Det er et bekvemmelighedsargument i debatten.

Videnskaben har ikke opdaget alt i verden. Det betyder også, at man kan forlænge en bekymring ud i det uendelige, og sommetider ud i det urimelige.

Videnskaben og den myndighedskontrol, som bruger den fundne viden, forholder sig altid mere eller mindre arbitrært til, hvornår noget er sikkert nok.

Så ingen rettesnore eller facitlister fortæller, hvornår en sundheds- eller miljøvurdering  sidder lige i skabet. Det er til syvende og sidst altid politik.

 

Tabt Tråd vil følge op med baggrund om de punkter, som splitter forskningen i mindst to lejre.