Glastonbury._Market_Cross_2
Glastonbury har cirka 10.000 indbyggere. Og over 15 gange så mange, når der hvert år er musikfestival. Foto: Wikipedia Commons.

NYHED / UDLAND: Sidste år vakte det opsigt, at den sydengelske by, Glastonbury, tog 5G på byrådets dagsorden og vedtog et helbredsbekymret stop for 5G-udrulningen i kommunen.

Nu fastholder byrådet sin bekymring, skriver kommunen på sin hjemmeside.

Efter et byrådsmøde onsdag den 29. april blev det vedtaget, at byrådet vil opfordre parlamentarikerne i det britiske Underhus til at kræve en dybdegående myndighedsundersøgelse, som klarlægger de såkaldte “non-termiske effekter af 5G.”

Non-termiske effekter er effekter, fundet i videnskabelige forsøg, som potentielt kan virke skadeligt.

Byrådet understreger, at kommunen ikke selv kan stoppe for opsætning af 5G-antenner.

Glastonbury er en lille by med cirka 10.000 indbyggere. Den er alligevel verdensberømt som vært for en verdenskendt musikfestival, der bedst kan betegnes som Englands pendant til Roskilde Festival. Et planlagt 5G-forsøg under festivalen førte i 2019 til protester.

Også i den kendte badeby, Brighton, som er på størrelse med Aarhus, er sundhedsbekymringer aktuelt en del af byrådsdebatten om nye 5G-master.

Flere sydengelske byer har modsat sig 5G med byrådsflertal. Det har fået den britiske teleminister Matt Warman til at rase mod kommunerne.