liege
Et kig ud over Liege i den fransksprogede region, Vallonien. Foto (CC): Wikipedia Commons.

NYHED / UDLAND: Regeringen i den belgiske selvstyreregion, Vallonien, nedsætter en ekspertkommission, som skal se på 5G-netværkets indvirkninger på sundhed og miljø.

Det skriver både selvstyreregionens egen hjemmeside og det internationale branchemedie Telecom Paper.

Undersøgelsen vil bestå af to faser, hvor første fase er en undersøgelse af 5G og persondata og datasikkerhed samt folkesundhed, natur og dyreliv.

I anden fase skal kommissionen vurdere, om der er grund til at revidere Valloniens eksisterende grænseværdier, som senest blev opdateret i 2009.

Kommissionen ventes at give sine anbefaleringer i slutningen af 2020.

Der bor 3,6 mio. indbyggere i den overvejende fransktalende selvstyreregion.

 

Betydeligt modstandsland

Belgien er et de lande i Europa, hvor den sundhedsfaglige og politiske 5G-kritik har været størst, og opmærksomheden var stor, da regeringen i selvstyreregionen Bruxelles i april 2019 erklærede, at borgerne ikke skulle være “forsøgsdyr”.

Foreløbig har cirka 500 læger og over 500 andre sundhedsfaglige belgiere skrevet under på en protestappel mod at udrulle 5G uden at undersøge teknologien for sundhedsvirkninger først.

Lægerne anfører i protesten, at lægeløftet gør det nødvendigt at protestere.

Ifølge Telecom Paper ønsker Valloniens regering at følge et forsigtighedsprincip på grund af 5G-teknologiens ukendte virkninger. Regionalstyret ønsker også at bringe sagen op på EU-niveau.