beskyttelse

KOMMENTAR / BAGGRUND: Den franske stat har fjernet en smartphone fra markedet for at overskride den europæiske grænseværdi for stråling. Tabt Tråd beskriver, hvordan grænseværdien er beregnet til at beskytte forbrugeren – og hvordan den ikke beskytter. Det kan minde om en forsikring med små bogstaver, der skal læses med lup.


Baggrund er en serie af vidensartikler om komplicerede detaljer og sammenhænge, som er nyttige for at forstå debatten om den trådløse udrulning og mulige miljø- og sundhedskonsekvenser.


 

BLIVER MAN KOGT i hovedet af at tale i mobiltelefon – så har man fået for meget. Så er det farligt, og telefonen er ulovlig.

En mobiltelefon sender mikrobølger, som er i stand til at varme menneskeligt væv op, og en vis grad af opvarmning kan faktisk finde sted, selv om mobiltelefonen overholder grænseværdien. Forskerne bag grænseværdien har vurderet, hvornår opvarmning udgør en fare.

Sikkerhedsgrænsen for en mobiltelefon skal beskytte forbrugeren mod skader, som skyldes tilstrækkelig megen opvarmning på ganske kort tid.

Hvis temperaturen stiger i en voksen mands hoved med 1 grader celsius i løbet af seks minutter, betragtes eksponeringen som farlig.

Sikkerhedsstandarden er på den ene side kritiseret for at tage teknisk udgangspunkt i et hult plasticdukkehoved, som er på størrelse med et stort mandehoved og som er fyldt med vand. Metoden kan undervurdere, hvornår små barnehoveder har fået nok.

 

 

Standarden er også kritiseret, fordi et menneskehoved ikke kun består af vandmolekyler: Vi er langt mere komplekse indeni. Nogle anklager den tekniske målemetode for at undervurdere effekten hos børn, syge og ældre.

På den anden side forsvares sikkerhedsstandarden med, at der er indregnet en såkaldt sikkerhedsmargin, så der er behørig afstand mellem en teknisk målt skadegrænse – og forbrugerens grænseværdi.

Varmeskader, som mobiltelefonens grænseværdi skal beskytte imod, kaldes også for termiske skadeseffekter.

 

Hvordan beskytter grænseværdien ikke?

Der er officielt rejst mistanke om helbredsskader, som ikke knytter sig til opvarmningsskader, men som muligvis knytter sig til langvarigt forbrug af mobiltelefoni. Det kaldes også for non-termiske eller sub-termiske effekter.

Når WHO officielt mistænker mobiltelefoni for at kunne give kræft, er det blandt andet baseret på to datastudier med kræftpatienter, som viser, at det er forbundet med en statistisk øget risiko for hjernekræft, hvis man taler i sin mobiltelefon i 30 minutter om dagen eller længere – over en længere årrække. Siden WHO evaluerede kræftrisikoen er statistisk kræftsammenhæng også påpeget i et fransk studie.

Der er en vedvarende diskussion blandt uenige topforskere, som enten mener, at mobiltelefoni sandsynligvis forårsager kræft eller ej. Og kræft er langt fra den eneste bekymring, som er rejst. Mange forskere anfører især, at lækage i blod-hjerne-barrieren er set i flere dyreforsøg.

Tabt Tråd har blandt andet også omtalt for nylig, at der er fundet statistisk sammenhæng mellem mobiltelefoni og for tidlige fødsler i et stort studie over 55.000 kvinder.

Den gældende grænseværdi beskytter ikke mod eventuelle langtidseffekter, som forskerne evindeligt diskuterer. Kun mod akutte varmeskader, som omgående opstår af for meget stråling her og nu.

 

Forbrugeren skal beskytte sig selv

Fordi grænseværdien alene skal beskytte forbrugeren mod opvarmningsskader, som opstår akut efter bestråling ved høj styrke, beskytter grænseværdien ikke mod skadeseffekter, som eventuelt bygger sig op over en årrække.

Det svarer temmelig meget til brandmandens sikkerhed: Brandmanden skal undgå kvælning og røgforgiftning, når han er på arbejde. Til gengæld har forskere påpeget, at brandmænd oftere end resten af befolkningen får kræft, og det beskytter brandmændenes værnemidler ikke imod.

Det er bredt veletableret i videnskaben, at hjerne og krop påvirkes af de tilladte strålingsværdier fra mobiltelefoner. Kroppen påvirkes dog også, når en kølig vind rammer huden, så påvirkning siger ikke i sig selv, at påvirkning også fører til sygdomme.

Men fordi det samtidig er omdiskuteret, om strålingspåvirkning også kan skade helbredet, så opfordrer en lang række sundhedsautoriteter i verden til, at man som forbruger passer på sig selv: Forskningen er slet ikke nået til bunds i undersøgelser af mulige strålingssygdomme.

Sundhedsstyrelsen i Danmark anbefaler blandt andet, at man blot har korte samtaler, at man samtaler med hovedtelefon og holder telefonen bort fra hovedet. Styrelsen anbefaler også, at man så vidt som muligt bruger SMS-beskeder i stedet for samtale.

 

Hvis man vil fordybe sig

Grænseværdien for stråling fra mobiltelefoner lyder i Europa på den såkaldte SAR-værdi af 2 Watt per kilogram, som efter en europæisk standard er målt i 10 gram væv.

SAR står for Specific Absorption Rate, som betyder, at man med måleenheden regner sig frem til, hvor meget energi fra mobilstrålingen, som kroppen eller hovedet modtager.

I USA lyder SAR-grænseværdien på 1,6 Watt per kilogram, som er målt i 1 gram væv. Det giver omtrent den samme sikkerhedsstandard, men når et amerikansk laboratorium har testet en mobiltelefon og givet den en SAR-værdi, kan et amerikansk tal ikke direkte overføres til Europa.

Den fælleseuropæiske grænseværdi er anbefalet af den internationale komité, ICNIRP, som vurderer sikkerhedsgrænsen for ikke-ioniserende stråling eller radiofrekvent stråling, som både mobiltelefoner, radio- og tv-master og trådløse routere anvender.

Det private forskerselskabs anbefaling blev ophøjet til EU-norm i maj 1999 af EU’s ministerråd, som består af regeringsrepræsentanter fra alle lande.

 

EU-norm kræver den højst mulige grænseværdi

Ministerrådets henstilling er ikke bindende for medlemslandene. I henstillingen fastsætter EU’s ministerråd, at ICNIRP’s grænseværdier kun skal være en såkaldt basisrestriktion, som fastsætter den mest basale sikkerhedsgrænse på baggrund af kendte og såkaldt etablerede skadeseffekter.

Med andre ord: EU fortæller ICNIRP, at man ønsker den højest mulige grænseværdi – det størst mulige råderum for strålingen.

EU bestiller også en grænseværdi, som kun beskytter mod skadeseffekter, som videnskaben er helt sikker på. Ikke næsten sikker eller nærved.

Det betyder, at grænseværdien ikke rummer et forsigtighedsprincip mod mulige og mistænkte langtidsskader. I stedet anbefaler Sundhedsstyrelsen og andre landes sundhedsmyndigheder, at forbrugerne beskytter sig selv ved at følge officielle mobilråd.

Grænseværdien for mobiltelefoner er markant højere end for telemaster, hvor grænseværdien blandt andet måles i enheden Volt per meter.

ICNIRP anbefaler EU en grænseværdi for mastestråling på 61 Volt per meter. Det svarer til mindre end en SAR-værdi på 0,5 Watt per kilogram.