pexels-photo-164746.jpeg
Foto: Pexels.com

NYHED / UDLAND: I en nær fremtid kan 5G erstatte eller supplere de eksisterende frekvensbånd, som bruges til at sende radio- og tv i æteren.

For 5G-nettet vil opfylde de tekniske krav til, at det kan lade sig gøre, så massetransmissionen lever op til public service-standard.

Det er konklusionen i en ny rapport fra European Broadcasting Union (EBU) – den europæiske sammenslutning af public service-tv- og radiostationer.

Rapporten fra EBU er produktet af et samarbejde mellem forskellige aktører i mediesektoren: Både offentlige og kommercielle tv-selskaber, teleindustrien samt producenter af teknologi og teknisk udstyr.

I et høringssvar til den danske telemyndighed, Energistyrelsen, skrev DR 13. januar i år, at mediehuset anser 5G som afgørende for DR’s drift i fremtiden.

Nichemediet Digital Radio FM Insider skriver, at det nationale østrigske public service-medie allerede tester 5G som sendeteknologi for radio og tv.

Der er således afsat et frekvensområde til standarden 5G Broadcast, som kan benyttes til massetransmissioner. Området spænder fra 470 til 694 Megahertz, mens det kommercielle 5G-telenet i Europa skal starte fra 700 Mhz.