Tabt Tråd er journalistisk redigeret og tilmeldt Pressenævnet med ansvar for indholdet.

KOMMENTAR / BLOG: Aktivister, organisationer og patientgrupper på tværs af landegrænser deler ofte de samme informationer om strålingsforskning og strålingspolitik, men nogle er falske vandremyter, som aktivister holder i live, og de er selvfølgelig uheldige, fordi de er usande eller bare godt strammet til.

HAVDE POLENS premierminister, Mateusz Jakub Morawiecki, skrevet under på en folkelig appel imod 5G i 2019?

Nej. Han skrev derimod under på en 5G-samarbejdsaftale med USA’s udenrigsminister, Mike Pence.

Rygtet om Polens 5G-stop spredte sig ellers som en triumferende løbeild blandt aktivister. Flere alternative netmedier som Activist Post proklamerede det. Men måtte trække det tilbage igen.

Men det er ikke kun alternative medier, der har bragt triumfnyheder om 5G’s fald til modstanden. 12. februar i år skrev det topetablerede nyhedsmedie Financial Times, at Schweiz havde stoppet 5G på grund af helbredsbekymringer.

Financial Times baserede sin historie på en kilde, som havde læst et brev, den føderale miljømyndighed BAFU havde sendt til landets regionale administrationer – de schweiziske såkaldte kantoner.

Det var en pinlig nyhed, som Financial Times ikke for alvor har berigtiget: Enhver kunne selv finde den rapport, som Financial Times ikke selv havde læst, og rapporten kunne ikke bekræfte historien.

Tabt Tråd tager livtag om endnu flere myter.

Myte: Danmark er langt mere forurenet

Opfattelsen er ofte begrundet med, at Danmark har verdens højeste grænseværdi for telemasters strålingsemissioner, mens en række lande har lavere værdier,

Danmark deler sin grænseværdi med langt de fleste vestlige lande.

Enkelte lande i Europa har reduceret deres grænseværdi med en øget usikkerhedsmargin eller sikkerhedsfaktor. Typisk betyder det, at man tillader 6 Volt per meter i stedet for 61 i Danmark.

I praksis har det næppe haft betydning for, hvor vidt man har kunnet udbrede 4G-mobilmaster og wifi-hotspots i offentlige rum. Det virker ikke til, at udbredelsen hidtil har været begrænset, og 6 Volt per meter er stadig en høj og sjælden værdi, man kan måle i Danmark.

Myten forsøger at illustrere, at danske politikere snorksover i modsætning til udlandet, men udlandets kritiske miljøbevidsthed over for mobilstråling overdrives med fortællingen.

Myte: Salzburg har en ekstremt lav grænseværdi

Fakta: Den såkaldte “Salzburg Milliwatt” er en sejlivet myte, som går igen i mange faktablade og oversigter, som deles på sociale medier og i blogs.

I 2000 vedtog Landdagen – det regionale parlament i den østrigske Salzburg-region – en ikke-bindende resolution om at tilstræbe en begrænsning af energitætheden i offentlige rum til én milliwatt per kvadratmeter.

Det er en astronomisk division af den ICNIRP-anbefalede grænseværdi, men Salzburg-milliwatten, som blev vedtaget efter pres fra aktivister, har aldrig haft gyldighed og har ikke begrænset 4G-udrulningen i Salzburg.

Forslaget faldt ved en føderal parlamentsafstemning i Wien i 2002.

Myte: Japan stoppede 5G i 2019

Et meget inferiørt nyhedsmedie med engelsksprogede historier og russisk webadresse skrev i efteråret 2019, at den japanske teknologiminister havde stoppet 5G-udviklingen på grund af helbredsbekymringer, og historien blev delt livligt.

Historien var rendyrket fiktion. Umiddelbart har historien ikke været knyttet til de famøse russiske troldefabrikker.

Falske nyheder bruges også som pengemaskiner, der tjener annonceindtægter.

Myte: Der er påvist en grundliggende mekanisme

Mange aktivister, bloggere og foredragsholdere på verdensplan har turneret med kendsgerningen om, at elektromagnetiske felter kan depolarisere cellernes spændingsstyrede calciumkanaler, og fordi det tillader calcium at trænge ind i cellerne, ser man tegn på oxidativt stress i celler, som har været udsat for radiofrekvent stråling.

Det er ikke påvist i forskning i laboratorieforsøg. Det er en nedskrevet teori af den amerikanske forsker Martin L. Pall, som især bygger på den observation, at medicin af typen calciumblokkere har en effekt i forsøg med radiofrekvent stråling. Teorien er omdiskuteret blandt forskere og er både blevet støttet, forkastet og sagt “muligvis” til.

Oxidativt stress er derimod en veletableret biologisk effekt af bestråling, som både det svenske og det nederlandske videnskabelige råd på området har streget under i deres 2020-rapporter.

Det er som udgangspunkt et åbent spørgsmål, om oxidativt stress fører til øget sygelighed som de kræftresultater, der er set i flere statistiske studier. Det er en mulighed, der står åben.

Myte: Masser af cellestudier beviser…

Hvis et celleforsøg i et laboratories petriskål viser, at nerveceller påvirkes, er der ikke evidens for, at menneskers nerver tager skade.

Grundliggende cellestudier spiller især den rolle, at de åbner eller lukker muligheder for det, man bør undersøge i dyreforsøg eller hos mennesker.

Så studierne er brugbare – men ikke til hvad som helst.

Ofte har disse celleforsøg ikke brugt strålingsniveauer, der var realistiske for menneskers eksponering.

På den anden side tyder respekteret forskning på, at celleforsøg i laboratoriemiljøer kan undervurdere strålingens påvirkning.

Myte: 5G-millimeterbølger er særligt farlige

Det er en ganske uvidenskabelig konklusion, at fremtidens særligt høje frekvenser udgør en særlig risiko.

Noget kunne tale for, noget kunne tale imod, når man betragter de enkeltfund af viden, som findes. Men alt der taler i den sammenhæng, taler ret spagt.

Der er et alvorligt fravær af forskning i biologiske effekter, og det er adresseret af forskere som et reelt problem. Ikke at man kan vide, at 5G-millimeterbølger er farligere. Det er uvidenheden, der er alvorlig, fordi radiofrekvent stråling har biologiske effekter.

Og det er på grund af uvidenheden, at det nationale sundhedsråd i Holland her og nu fraråder, at millimeterbølger tages i brug til 5G.

Myte: 5G vil ødelægge ilten, vi skal indånde

Bloggere og formidlere har anført, at millimeterbølger ved 60 Gigahertz, som er en særligt høj frekvens, vil påvirke iltoptaget, så man kan forvente, at folk falder om med vejrtrækningsproblemer.

Det er begrundet med, at 60 GHz absorberes i særlig grad af oxygenmolekyler.

Men åndenødshypotesen optræder ikke engang i selv de mest åbne og obskure af de kuraterede forskertidsskrifter, og hypotesen stammer ikke fra gruppen af 5G-kritiske appelforskere.

Hypotesen kommer så at sige fra en alternativ kant, og højhastighedsforbindelser ved 60 GHz har allerede i en årrække været anvendt begrænset i visse indemiljøer som en wifi-standard, der kaldes for WiGig.

Hvordan undgår man mytespredning?

Myter trives grangiveligt i en ekkokammerkultur, når myter lader sig sprede, uden de modsiges.

Det er uheldigt, for i strålingskritiske fællesskaber ender myterne med at hobe sig op til at blive store sammenklistrede mytekomplekser, der fejlanskuer verden, teknologien, politikken, situationerne og videnskaben.

Cirklen er ond. Myter og overdrivelser bruges tit til at mobilisere nye aktivister med, men det er som at tisse i bukserne i frostvejr for at kunne holde varmen: Det fryser til is igen, og man vil ikke kunne vende sig mod det omgivende samfundet og blive hørt.

Engagerer man sig i 5G-kritiske og strålingskritiske fællesskaber på sociale medier, kan man vælge selv at være den, der indfører den kritiske debatkultur.

Det er bedre at stille spørgsmål, end det er at komme med svar. Det er bedre at spørge, hvordan man kan vide ting, end det er at dele og give hjerter til opslag uden at være kritisk først.

Sådan arbejder videnskaben også. Den må hele tiden udsætte sine opfattelser for hårde forsøg for at kontrollere, om antagelser kan stå eller må falde.

Hvad med teorier og hypoteser?

Sådan nogle opfattelser af tings sammenhænge, som man ikke har set med egne øjne er altid legitime i videnskab, og videnskab bygger på undren og udforskning af spørgsmål.

Sommetider er hypoteser gode. Især hvis de holder i eksperimentelle forsøg.

Alle teorier og hypoteser er dog ikke lige gode.

En hypotese bygger altid på ét eller flere hvis’er, som man ikke har set endegyldigt bevis for.

Hvis der er for mange hvis’er, der skal opfyldes, og hvis hvis’erne også er usikre, så er hypotesen svag. Den svækkes altid af flere hvis’er og størrelsen af hvis’ernes usikkerheder.

Et godt eksempel er hypotesen om sammenhængen mellem mobilstråling og covid-19: Kan mobilstråling svække immunforsvaret? Alene den første forudsætning er svær opfylde, og derfra bliver det ikke nemmere at sandsynliggøre covid19-sammenhængen.

Sommetider er hypoteser så langt ude og spekulative, at man må spørge sig selv, om de er født af sandsynlighed – eller mest af tankespind.

/dawe