Tabt Tråd er journalistisk redigeret og tilmeldt Pressenævnet med ansvar for indholdet.

BAGGRUND / ANALYSE: Højtstående forskere anbefaler i ny sundhedsrapport om 5G, at man ikke anvender det planlagte frekvensbånd i området omkring 26 Gigahertz til 5G-netværket. Afsenderens navn kan udgøre en betydelig trussel mod køreplanen for årtiets teknologiske vision.

ANBEFALINGEN KOMMER FRA strålingskomitéen i Hollands nationale sundhedsråd, som 2. september offentliggjorde sin 5G-rapport. Anbefalingen begrundes med, at der ikke er forsket i potentielle sundhedsrisici, som kan knyttes til radiofrekvent stråling fra et 26 GHz-signal.

I den nederlandske komité er der forskere, som har høj status og indflydelse i de kredse, der rådgiver EU og mange landes regeringsmyndigheder.

Når disse forskere nu stiller sig bag en anbefaling om at fraråde anvendelsen af 26 GHz-båndet, ligner det en videnskabelig legitimitetskrise for den del af 5G-netværket, der betegnes som årtiets teknologiske tigerspring.

Tabt Tråd giver overblik over 26 Gigahertz – og over sagen.

Hvad er 26 Gigahertz-båndet?

Det er et betydeligt højere frekvensområde, end området, som hidtil er blevet brugt til mobiltelefoni og som tidlige stadier af 5G også benytter (Fra 700 MHz til 3,8 GHz).

Den mobiltelefoni, vi kender, bruger frekvensområdet fra 800 og op til 2100 Megahertz. Lavtsvingende frekvenser som 800 MHz er langtrækkende og trænger nemmere igennem vægge. Høje frekvensområder som 2100 MHz giver især stærk og hurtig dataforbindelse i det fri.

Den klassiske FM-radio, hvor Danmarks Radios P1, P2, P3 og P4 findes, sendes på et bånd mellem 87 og 106 Megahertz og rækker både længere og trænge stærkere igennem vægge, end mobilsignalet gør.

Wi-Fi – “trådløst internet” fra hjemmets internetrouter – fungerer på frekvensbåndene 2,4 Gigahertz og 5 Gigahertz.

Med 26 Gigahertz forventes det. at 5G vil kunne give drastisk højere datahastigheder, men dækningen skal sikres både indvendigt og udvendigt, fordi signalet ikke kan trænge igennem vægge og knapt nok igennem bladfyldte trækroner.

Det kræver også, at basestationerne, som mobiltelefonerne forbinder til, sidder som et tætmasket netværk i byrummet: Særligt høje frekvenser som 26 GHz kræver frit sigte – omtrent som en tv-fjernbetjening forbinder til fjernsynet.

Af samme grund vil telefon og basestation forbinde med hinanden med stærke og fokuserede strålingskegler, der svarer til lyskeglen fra en lommelygte. Det er til forskel fra traditionelle telemaster, som spreder et jævnt signal ud over et område og som derfor kan sammenlignes med en lampepære.

Hvornår vil 26 GHz blive brugt?

At give storbyerne drastisk højere hastigheder med radikalt højere frekvensbånd er en forsinket vision med en meget vanskelig fødsel.

I 2015 var det mange ingeniøres forventning, at 5G skulle åbne i år 2020 med et 28 Gigahertz-bånd som hovedfrekvensområde, men nu lyder branchens forventninger, at det særligt høje millimeterbølgeområde, som også kaldes FR2 (“Frequency Range 2”) først vil ramme de større byer i 2025 eller 2026.

EU’s teledirektiv forpligter medlemslandene til at stille en hel Gigaghertz af 26 GHz-båndet til rådighed inden 2020 er slut.

Alligevel kan den første ibrugtagning ske før 2025 – og sandsynligvis i indemiljøer. Den svenske avis, Ny Teknik, skrev 9. april i år, at indendørs brug af 26 GHz kan forventes i 2021 – og først udendørs tidligst i 2025.

I en såkaldt auktionskalender forventer Energistyrelsen i Danmark, at retten til at bruge 26 GHz-båndet sælges til teleoperatører på frekvensauktion i 2021.

Hvad siger videnskaben om 26 GHz og sundhedsrisici?

Så godt som ingenting. Så man kan hverken fastslå, at det ville blive farligt eller ufarligt. Debatten har været en krig på spekulative hypoteser, som forsøger at sandsynliggøre, at det enten er sikkert eller ret hasarderet.

En videnskabelig, systematisk forskningsgennemgang fra 2019 fandt, at mængden af studier, som undersøger de højfrekvente millimeterbølger, er talfattig og tæller cirka 100 studier.

Det er en broget forskningslitteratur, hvor en del af studierne faktisk finder effekter, som muligvis har skadepotentiale.

De foreliggende studier savner dog enhver anvendelse, man kan bruge i en meningsfuld risikovurdering om 5G, skrev forskerne Myrtil Simko og Mats-Olof Mattsson fra den svenske vidensinstitution Strömstad Akademi.

Dariusz Leszczynski med mangeårig professorfortid hos det finske strålingsagentur (STUK), konkluderede noget tilsvarende i en publiceret forskningsanalyse om millimeterbølgers indvirkning på hud fra 2020: Tilstrækkelig forskning er ikke blevet udført.

Der mangler forskning – er det et problem?

Det mener komitéen for elektromagnetiske felter (EMV) under Sundhedsrådet i Holland, som rådgiver den nederlandske offentlighed om sundhedsanliggender.

I en sundhedsrapport om 5G, som landets folkevalgte parlament anmodede om i 2019, fraråder strålingskomitéen, at 5G-frekvensbåndet 26 GHz tages i brug, så længe, der ikke er forsket i mulige sundhedsrisici.

Rapporten udkom 2. september 2020. Den konkluderer, at rådet ikke kan vurdere, om 5G udgør en sundhedsmæssig risiko. Den billiger, at 5G kan tages i brug i det frekvensområde, som allerede bruges til mobiltelefoni, mens man overvåger udviklingen.

Men man fraråder, at 26 GHz anvendes, før der er forsket i mulige helbredseffekter.

Er der forskning om 26 GHz på vej?

Ja, men det kan have længere udsigter, hvis forskernes krav om et meningsfyldt datagrundlag skal opfyldes.

I 2019 gav den tyske forbundsstat cirka én million euro til treårigt forskningsprojekt, som skal undersøge, om hudcellers DNA tager skade af 5G-millimeterbølger.

Resultatet kan tidligst ventes i 2022.

Der er især to grunde til, at hudcellers geninformationer (DNA) er interessante at undersøge: Flere studier på højt niveau har fundet, at ældre generationer af mobilfrekvenser kan være årsag til dobbeltstreget brud på cellers DNA i dyreforsøg. Det er dog et uafklaret spørgsmål, om menneskers celler på længere sigt ødelægges eller ændres af det.

Huden er relevant at udforske, fordi særligt høje frekvenser ikke trænger ind i kroppen: Energien fra en antenne absorberes i det yderste af huden.

Er Hollands strålingskomité anerkendt?

Når Sundhedsrådet i Holland fraråder at anvende 26 GHz-båndet, kommer advarslen fra meget højtstående og respekterede forskere, som både teleindustrien og landestaters myndigheder plejer at henholde sig til.

Rådets formand, Hans Kromhout, er Hollands leder af tidens måske største epidemiologiske forskningsprojekt om mobiltelefoni, COSMOS, som i Danmark ligger i hænderne på Kræftens Bekæmpelse og Christoffer Johansen, Aslak Harbo Poulsen og Jørgen Olsen.

Som ekspertkonsulent anvendte rådet Zenon Sienkiewicz, som indtil 2020 var komitémedlem i ICNIRP, som Danmark får sin grænseværdi for mobilstråling fra.

I det nederlandske råd sidder også Anke Huss. Hun er i 2020 valgt til at sidde i ICNIRP. Som rådssektretær i Holland sidder Eric van Rongen, som var formand i ICNIRP 2016-2020 og nu næstformand i ICNIRP.

Både Anke Huss og Eric van Rongen sidder i det videnskabelige råd for elektromagnetiske felter i den svenske etat, Strålsäkerhetsmyndigheten (SSM) sammen med danske Aslak Harbo Poulsen.

Fordi Danmark ikke har haft sit eget forskerråd på området siden 2006, så henholder Sundhedstyrelsen i Danmark sig særligt til rådene fra svenske SSM.

Har andre end Hollands ekspertråd frarådet 26 GHz?

i 2017 afleverede cirka 180 akademiske personer en 5G-kritisk appel til EU’s formandsskab, som i efteråret 2017 var staten Estland.

Blandt underskriverne, som har sat navn på en af flere 5G-appeller, kan man finde flere højtstående figurer.

Franz Adlkofer var leder af EU-projektet REFLEX, som i 2004 rapporterede om fund af DNA-skader i det 20 mio. kr. dyre projekt. Ronald Melnick var chef for opsætningen af amerikanske NTP’s 19 år lange forskningsprojekt, som sluttede i 2018 og fandt klar evidens for kræftudvikling hos rotter

Flere medlemmer af WHO’s cancerekspertgruppe, som evaluerede kræftrisikoen for radiofrekvent stråling i 2011, har skrevet under på en af de forskellige appeller: Carl Blackman, Lennart Hardell, Igor Belayev, Dariusz Leszczynski

Annie Sasco, som i 20 år var enhedschef for kræftforebyggelse i WHO, har skrevet under.

Appellen er især i medieoffentligheden blevet affejet som et marginaliseret mindretals uvidenskabelige bekymring.

Gruppen af 5G-kritikere er dog ikke homogen eller indbyrdes enige om et risikobillede. Nogle øjner farer i form af sandsynlige skadeeffekter. Andre blot en potentielt farlig usikkerhed om det hele.

For eksempel udtalte den højt respekterede schweiziske strålingsforsker, Niels Kuster, til EU-nyhedsmagasinet Horizon i oktober 2019, at nok ser han ingen bekymring – men det er uansvarligt at udsætte en hel befolkning uden at have forsket i virkningerne. Kuster selv har ikke underskrevet en appel.

I 2018 skrev EU’ sundheds- og miljøkomité SCHEER i et notat, at 5G kan blive en mulig ny miljøtrussel og opførte 5G på en liste og gav 5G-spørgsmålet den højeste undersøglsesprioritet.

Europa-Parlamentets Forskningstjeneste, EPRS, skrev i et notat i februar i år, at usikkerheden om helbredseffekter fra særligt høje frekvensbånd som 26 GHz muligvis kan bringe 5G-udrulningen på kant med menneskerettigheder.

Hvorfor pludselig gøre vrøvl?

Er radiofrekvent stråling under grænseværdien som udgangspunkt ikke ufarligt?

Måske har selve udgangspunket ændret sig nu – i komitéens øjne.

Det er historisk, at toprådgivere tæt på politisk beslutningstagning sætter hælen i over for teleindustriens vilje ved at fraråde en aktivitet, som overholder gældende EU-retningslinjer på området. Det gør 5G i 26 GHz-båndet.

Og det kommer paradoksalt nok fra forskere, som selv står bag disse EU-retningslinjer, nemlig tre nuværende eller tidligere ICNIRP-medlemmer.

Det nederlandske sundhedsråds anbefaling modsiger egentlig den internationale strålingskomité, ICNIRP, som reelt har blåstemplet anvendelsen af radiofrekvenser op til 300 GHz, så længe retningslinjerne for strålingsværdier overholdes.

Hvorfor modsiger Sundhedsrådet så ICNIRP?

Der er især to forklaringer på, at ICNIRP-forskere siger sig selv imod.

Den første forklaring er ICNIRP’s formaliserede rolle som udpeget fagkomité for EU.

Rollen hviler i EU’s rådshenstilling fra 1999. Henstillingen pålægger ICNIRP alene at fastsætte nogle såkaldte basisrestriktioner, som kun skal yde beskyttelse mod såkaldt etablerede skadeeffekter.

Det er skadeeffekter, som stort set alle i videnskab kan blive enige om, fordi der er solid og indiskutabel evidens. Det er der for opvarmningsskader, som opstår ved meget stærk bestråling.

At der ikke er forsket tilstrækkeligt i mulige helbredsrisici ved 26 GHz, er ikke ICNIRP’s opgave at advare om. ICNIRP’s opgave er en anden, og sådan er ICNIRP’s opgaven løst.

Til gengæld påhviler det andre aktører – som Sundhedsrådet i Holland – at følge området videnskabeligt og stramme ICNIRP’s retningslinjer, hvis der er behov, fordi mistanker om mulige skadeeffekter kræver det.

Et godt eksempel er forsigtighedsrådene til mobilbrugere i mange lande. Også i Danmark tilråder Sundhedsstyrelsen, at man beskytter sig med forsigtig brug af mobiltelefoni, og det er en slags stramning af ICNIRP’s retningslinjer.

Den anden forklaring: Nyere forskning

Det kunne på godt dansk kaldes en game changer, da Det Nationale Toksikologiprogram (NTP) i USA i 2018 færdiggjorde et 19 år år langt forskningsprojekt, som blandt andet fandt klar evidens for kræft i to grupper med forsøgsrotter.

Som ethvert andet dyreforsøg er det er begrænset, hvad det kan sige om menneskers risici. Alligevel bekostes disse hundedyre studier, fordi de giver gennembrud.

Tilmed undersøgte dyrestudierne effekterne af 2G- og 3G-signaler, som er frekvenser, der er meget langt fra det nu omstridte 26 Gigahertz. Derfor er det ikke konkret 5G-viden, som studiet har leveret.

Men der er stor enighed om, at NTP laver veludført forskning, og kræftfundet svækker ICNIRP’s herskende sikkerhedsparadigme, der siger, at kun varmeskabte strålingsskader eksisterer.

I Holland har formanden for sundhedsrådets strålingskomité, EMV, netop peget på NTP’s milepælsresultat som væsentligt og kritiseret, at ICNIRP blot ser bort fra det. Det gjorde han i et interview til De Telegraaf 23. marts i år.

Fordi ICNIRP-medlemmer møder en ICNIRP-kritisk formand, kan der muligvis gemme sig et kompromis af forskellige holdninger i den nederlandske 5G-rapport.

I Schweiz endte forskerne i en lignende rapportproces i 2019 med at skilles uden at blive enige. En længe ventet 5G-rapport i Schweiz røg derfor decideret i vasken.

Hvad siger en ansvarlig dansk myndighed?

Tabt Tråd har forelagt den nederlandske rapport for Sundhedsstyrelsen i Danmark.

Tabt Tråd ville gerne kende Sundhedsstyrelsens stillingtagen til, at Sundhedsrådet i Holland fraråder at tage 26 GHz-båndet i anvendelse.

Tabt Tråd har forelagt over for Sundhedsstyrelsen, at medlemmerne af strålingskomitéen EMV under Sundhedsrådet i Holland sidder i andre videnskabelige råd på området, som Danmark støtter sig ved: Internationale ICNIRP og svenske SSM.

Ifølge EU’s teledirektiv skal frekvensbåndet kunne bruges inden 2020 slutter. Energistyrelsens plan er, at retten til at bruge frekvensområdet skal sælges til teleoperatører på frekvensauktion i 2021.

Energistyrelsen modtager sine sundhedsfaglige vurderinger på teleområdet fra Sundhedsstyrelsen.

Men Sundhedsstyrelsen har ingen kommentarer. Styrelsen afviser at forholde sig til spørgsmålet over for Tabt Tråd.

/dawe