Tabt Tråd er journalistisk redigeret og tilmeldt Pressenævnet med ansvar for indholdet. Denne kommentar udtrykker Tabt Tråds holdning.

Fuldkommen som en mælkekarton er forsigtighedsprincippet tomt uden kvalificeret politisk indhold.

KOMMENTAR / LEDER: Fandens oldemor – vil nogle aktivister kalde Kenneth Foster – et amerikansk fyrtårn i strålingsforskningen igennem årtier.

Djævelens advokat – vil han muligvis acceptere selv at blive kaldt.

Han har samarbejdet tæt med Wi-Fi Alliance og Mobile & Wireless Forum og for disse organisationer er Kenneth Foster en hyppigt citeret yndlingsforsker. Han har intet imod det.

Selv vedkender han også, at han benhårdt står vagt om det forsvarlige ved gældende strålingsgrænser i Europa og USA. Så meget at han ikke kan tage snak om forsigtighedsprincip alvorligt.

Men måske har Kenneth Foster – djævelens advokat – alligevel en vigtig pointe. I et uformelt interview med Tabt Tråd kommenterede han for nylig sit syn på forsigtighedsprincippet:

“Problemet med forsigtighedsprincippet er, at det betyder så mange forskellige ting for forskellige mennesker, at det er bedre egnet til polemik end til seriøs politisk debat.”

Den gode pointe er, at forsigtighedsprincippet ikke er svaret. Det er en udløser af tusind spørgsmål, og for at stille dem, skal man helst kunne svare. Ellers bliver alting lige meget.

Et godt eksempel er her og nu i Holland: Landets Sundhedsråd anbefaler et forsigtighedsprincip for 5G-udrulningen, men tager ikke ansvar for at definere det nærmere end det højt svævende ALARA-princip. Nu er det overladt til politik, og måske vil ALARA ikke udgøre nogen praktisk forskel.

Er den 5G-kritiske bevægelse i Europa og USA og andre egne af verden klar til at besvare alle de spørgsmål?

Det virker ikke sådan. De vil bare stoppe 5G. 5G skal bare stoppes. Af hensyn til forsigtighedsprincippet. Og hvad mere?

Fuldkommen som en mælkekarton er forsigtighedsprincippet tomt uden kvalificeret politisk indhold.

Hvis man blot stopper 5G, fordi man forbyder et tal og et bogstav, så kunne 4G vokse med øget kapacitet, og det er ikke sikkert, at scenariet vil mindske energitætheden. Interessenter med sympati for teleindustrien har allerede truet med det: Mere 4G kunne blive værre end 5G, siger de.

De såkaldt licensfrie frekvensbånd, som især bruges til Wi-Fi, vil øge eksplosivt i udnyttelse. Både de kendte bånd og det kommende nye 6 GHz-bånd, som forventes at blive givet til wifi. “WiGig” ved 60 GHz kommer i spil.

5G er et bogstav og et tal. En politisk bevægelse skal kunne mere end at overstramme sine påstande om langt ud over det sande ved at påstå, at lige netop 5G er særligt farligt – farligere end 4G – og bevist igennem over 20.000 videnskabelige studier, som aktivister fra land til land kan bjæffe i megafoner om.

Overdrivelsesaktivisme kan mobilisere en flok ildsjæle. Næppe mere.

Der var en tid, hvor der var behov for at mobilisere til gaden for at gøre strålingsmiljøsagen om den helt reelle og fysisk virkelige forurening synlig, men nu er det udvikling af reel politik og højt kvalificerede analyser, som bevægelsen må hungre efter. Nu hvor den er blevet set – og ikke altid lige fordelagtigt.

Der skal den strålingskritiske bevægelse modne sig selv og omstille sig til at kunne begå sig i civilsamfundets organisationskultur og argumentere med andet end lynhurtige paroler.

Ellers vil lobbyisme og politisk og kommerciel virkelighed løbe strålingskritikken helt over ende.

/dawe