Tabt Tråd er journalistisk redigeret og tilmeldt Pressenævnet med ansvar for indholdet.

Photo by Pixabay on Pexels.com

BAGGRUND / OVERBLIK: Den 5. marts 2019 afviste Sundhedsstyrelsen, at styrelsen var i stand til at foretage nogen sundhedsfaglig vurdering af 5G, og Sundhedsstyrelsen frabad sig direkte at blive brugt af Energistyrelsen og teleområdets minister som legitimation. Det afdækkede Tabt Tråd i en artikel i 2019.

Læs også: Daværende minister vildledte offentligheden om 5G: Blev direkte undsagt af Sundhedsstyrelsen


Da Tabt Tråd 26. marts 2019 ringede og ville sætte fokus på Sundhedsstyrelsens tvivl om 5G, blev en modsatrettet forklaring hastefremstillet efter telefonopkaldet: Nu mente Sundhedsstyrelsen, at den kunne træffe en tryg vurdering af 5G.

Læs også: Sundhedsstyrelsen godkendte pludselig 5G – samme dag afsløringen var på vej


Men 2. september 2020 udkom det højt respekterede Sundhedsråd i Holland med en længe ventet 5G-rapport. Den gentager Sundhedsstyrelsens oprindelige standpunkt: Man kan ikke vurdere, om 5G udgør en risiko.

Læs også: Baggrund: Hvad handler 5G-balladen om 26 Gigahertz-båndet om?


Sundhedsstyrelsens formulering af 26. marts 2019 holder ved i oktober 2020. Sundhedsstyrelsen skriver, at “helt overordnet” finder styrelsen ikke grund til sundhedsmæssig bekymring over 5G.

Tabt Tråd har for nylig spurgt Sundhedsstyrelsen om, hvad man i dag mener med forbeholdet “helt overordnet” og om Sundhedsstyrelsen også har underordnede vurderinger.

Det har Sundhedsstyrelsens pressechef, Tina Guldmann Gustavsen, ikke ønsket at svare på.