Tabt Tråd er journalistisk redigeret og tilmeldt Pressenævnet med ansvar for indholdet. Dette er en journalistisk artikel.

Modelfoto

NYHED / FORSKNING: En kontroversiel tysk topforsker med en larmende historie står bag et nyt musestudie, som har undersøgt, om musefostres DNA bliver ødelagt ved eksponering for et 3G-lignende mobilsignal.

Studiet, som er blevet udført af Alexander Lerchl, der er professor ved Jacobs Universitet i Bremen, finder ikke, at musefostrenes DNA blev beskadiget efter 72 timers bestråling.

Studiet er publiceret i det anerkendte forskertidsskrift Bioelectromagntics.

I studierapportens konklusion kaster Alexander Lerchl også sit nye resultat direkte ind i den årtier lange og ophedede kræftdebat om mobiltelefoni, hvor han selv har spillet en hovedrolle:

“Dette (red. forskningsresultatet) er i overensstemmelse med de teoretiske biofysiske overvejelser såvel som den store majoritet af epidemiologisk data, som ikke viser stigning i hjernetumorer hos mennesker, selv efter omfattende brug af mobiltelefoner”, skriver han blandt andet i konklusionen.

Studiet lægger vægt på, at musefostrene er blevet udsat for relevante strålingsniveauer, mens andre studier har bestrålet forsøgsdyr for betydeligt stærkere intensiteter.

Når stærkere intensiteter har været brugt, har det fulgt et eksperimentelt princip for højdosisforsøg, hvor man på kortere tid bruger høje doser for at se, om resultater kan fremprovokeres.

De anvendte niveauer i det aktuelle forsøg var SAR-værdierne 0,4 Watt per kilogram (W/kg) og 0,04 W/kg.

0,4 W/kg er tæt på telemasternes grænseværdi i de fleste lande. Grænseværdien for mobiltelefoner i Europa er SAR-værdien 2,0 W/kg.

Dømt for forskningsinjurier

Alexander Lerchl har i to årtier været kendt som strålingsforskningens hårde kamphund i skænderier med forskere, som leverer resultater, der rejser tvivl om mobiltelefoniens sikkerhed for folkesundheden.

Fra 1999 til 2004 undersøgte det EU-startede forskningsprojekt, REFLEX, for et betydeligt stort millionbeløb, om mobilstråling kan være årsag til brud i cellers DNA.

Evidens for DNA-brud fandt REFLEX-studiet, men i mange efterfølgende år var Alexander Lerchl i direkte krig med REFLEX-holdets forskere, som han beskyldte for fup.

Balladen fik en foreløbig ende i 2015, da en laboratorietekniker ved retten i Hamborg fik Alexander Lerchl dømt for injurier på grund af det, retten kaldte “bevidst usande påstande” om REFLEX-studiets forskningsmetoder.

I oktober 2010 bad WHO’s canceragentur, IARC, Alexander Lerchl i et officielt brev om at holde sig væk fra IARC’s ekspertevaluering af mobiltelefoni, som senere fandt sted i maj 2011 og hvor et stort flertal af ekspertpanelet endte med at klassificere mobiltelefoni som muligvis kræftfremkaldende.

IARC’s besked til Alexander Lerchl: De mente ikke, at han ville bidrage til gruppens balancerede søgning efter at nå til enighed.

Som noget uventet og ret opsigtsvækkende offentliggjorde Alexander Lerchl i 2015 et musestudie, hvor det viste sig, at studiets kræftpåførte mus fik fremmet deres kræfttumorer ved mobilbestråling.

Nøgleperson i 5G-forskningen

I et nyt forskningsstudie, som er påbegyndt i år, skal Alexander Lerchl undersøge, om der er risiko for, at menneskers hudcellers DNA tager skade ved eksponering for det kommende nye og særligt høje frekvensområde i 5G, 26 Gigahertz.

Studiet er relevant, fordi generelle mistanker om DNA-skader er bekræftet i flere forskellige studier, som er foretaget på højt niveau, hvor DNA-brud i dyreforsøg er observeret. Disse brud åbner mulighed for, at DNA også kan ødelægges i længden, men den mulighed har forskningen ikke undersøgt tilstrækkeligt og bekræftet.

Hudceller er relevante at undersøge, fordi 5G-signaler ved 26 GHz absorberes i huden og ikke har dybere indtrængningsevne end til hudens øverste lag.

Lige som det netop offentliggjorte studie var det, er Alexander Lerchls nye treårige 5G-projekt finansieret af den tyske forbundsstats strålingsagentur, BfS, som i øvrigt også hovedfinansierer ICNIRP, som er den internationale komité for beskyttelse mod ikke-ioniserende stråling.

ICNIRP, som står bag de retningslinjer, som i Danmark og mange andre lande danner grænseværdier, bor også gratis og får gratis sekretærhjælp hos BfS i München.

Tidligere i år udkom et videnskabeligt diskussionspapir, som anfører den påstand, at kræftresultatet fra 2018 i et stort amerikansk rotteforsøg kunne skyldes marginale temperaturændringer under forsøget – og ikke bestrålingen. Dette var også finansieret af den tyske strålingsmyndighed, BfS.