Tabt Tråd er journalistisk redigeret og tilmeldt Pressenævnet med ansvar for indholdet.

KOMMENTAR / BLOG: Mobilstråling er sikkert, siger mange. Det er også en mulighed, som videnskaben ikke kan udelukke, når vi taler om hverdagens mobilsignaler, men opfattelsen bygger tit på sejlivede myter, som videnskaben ret sikkert har tilbagevist. Der er etableret evidens for, at vi påvirkes af strålingen. Det er farligheden, der er det ubesvarede spørgsmål.

MOBILSTRÅLING ER SÅ svagt, så svagt, så svagt, at det simpelthen ingenting kan udrette. Siges det ofte. Men uanset svagheden så udretter mobilstrålingen alligevel noget.

Den urokkelige tryghed ved 5G og mobilstråling hviler på mange myter, som ingen videnskabelig støtte har.

Tabt Tråd tager livtag om disse myter.

Tabt Tråd har også tidligere skrevet om de falske myter, som trives hos strålingskritiske aktivister.

Myte: Radiofrekvent stråling kan slet ikke påvirke menneskers fysik

Det er fuldt ud etableret videnskab, at radiofrekvent stråling har fysiologisk indvirkning på menneskekroppen. Det er en sikker videnskabelig observation, at ændret hjerneaktivitet kan monitoreres med den såkaldte EEG-metode. Forandringer i hjerneaktivitet er almindeligt, så det er ikke nødvendigvis en skadelig effekt i sig selv, men radiobølger kan definitivt påvirke kroppen. Diskussionen i forskerkredser handler om, om effekterne også kan virke skadelige og føre til lidelser i det længere løb.

Kilder: ICNIRP’s 2020-retningslinjer for ikke-ioniserende stråling (side 37). Forskere ved Universitetet i Mainz viser et hjerneeksperiment på tv.

Myte: Mobilstråling kan ikke bryde cellernes DNA-strenge

Det er korrekt, som det ofte anføres, at såkaldt ikke-ioniserende stråling ikke har energi nok til direkte at ødelægge kemiske bindinger i cellernes arvemateriale. Men DNA-strenge brydes alligevel. Det er observeret i visse celle- og dyrestudier på højt videnskabeligt niveau. Man kan ikke fastslå årsagen, når man finder resultatet. Man kan ikke vide, om radiofrekvent stråling forårsager DNA-brud eller om strålingen hæmmer reparationsprocesserne, når cellernes DNA-strenge går naturligt og spontant i stykker. Man ved heller ikke endnu, om menneskers celler eller arveanlæg kan ødelægges permanent i det længere forløb. Det er en mulighed, der ikke er tilstrækkeligt udforsket.

Kilde: 2019-publikation fra Det Nationale Toksikologiprogram om DNA-brud i dyreforsøg.

Myte: Kun dårlige studier viser effekter

Sådan en opfattelse savner enhver støtte fra Danmarks nærmeste videnskabelige forskningskomitéer. Der er ingen tvivl om, at radiobølger kan skabe ændringer i hjernen, som kan måles og observeres. Forskningskomitéer i Holland og Sverige og har også lagt til grund i 2020, at oxidativt cellestress er en effekt, man skal regne med og holde øje med. Det skal undersøges, om oxidativt stress på grund af mobilstråling også kan føre til lidelser, skrev den svenske stats forskningskomité i år.

Kilder: 2020-rapport om 5G fra Sundhedsrådet (Holland). 2020-rapport fra Strålsikkerhedsmyndigheden i Sverige. Videnskabelig rapport om oxidativt stress fra 2016.

Myte: Kun dårlige mobilstudier viser kræftsammenhæng

Det kan der være meninger om. Men det var ikke konklusionen i WHO’s arbejdsgruppe, som i 2011 foretog den seneste videnskabelige gennemgang af kræftstudier. Da WHO’s kræftagentur, IARC, i 2011 klassificerede mobilstråling som muligvis kræftfremkaldende, fandt man, at to studier, som viste kræftsammenhæng. havde tilstrækkelig videnskabelig kvalitet. Af samme grund endte WHO’s kræftagentur med at tilråde et forsigtighedsprincip, man bør følge. I Danmark fastholder Statens Institut for Strålebeskyttelse (SIS) i 2020, at de samme kræftstudier er grund til bekymring og forsigtighed.

Kilde: IARC’s 2011-monograf om radiofrekvent stråling. Tabt Tråd fik i 2020 aktindsigt hos Statens Institut for Strålebeskyttelse.

Myte: Den eneste effekt fra radiobølger er varme

Eksperimentelle studier har grundigt efterprøvet opfattelsen i cellestudier. Det har man konkret kunnet gøre ved at udsætte forsøgsceller (såkaldte “in vitro-studier”) i laboratorier for et kølingssystem. Kølingssystemet sikrer, at cellerne ikke lader sig opvarme på grund af eksperimenternes bestråling. Forsøg med køling har vist potentielt skadelige biologiske effekter i mobilbestrålede celler. Dermed kan man sandsynliggøre, at ændringerne i celleforsøgene ikke er forårsaget af mikrobølgeopvarmning, som er den effekt, vi kender fra mikrobølgeovne. Mikrobølgeovne bruger samme frekvens som Wi-Fi-internet – men med ekstrem høj intensitet i en strålebeskyttet kasse, som beskytter kokken.

Kilde: Respekteret koreansk forskerhold publicerede et eksperimentelt studie i 2020.

Myte: Mennesker er ikke blevet mere syge, siden vi fik mobiltelefoner

Der er rent faktisk set stigninger i kræftformer, som muligvis kan kobles til mobiltelefoni. Vi ser ringere fertilitet, flere spontane aborter og flere misdannelser ved fødsler. Man kan ikke fastslå nogen endelig årsagssammenhæng med mobiltelefoni, men det er blot ikke faktuelt rigtigt, at der ingenting er sket med folkesundheden i statistikkerne. Visse bekymrende statistikker har faktisk udviklet sig i de sidste 20-30 år, hvor den trådløse udrulning har taget fart, så man kan ikke sige, at ingenting er sket i perioden.

Kilder: Kræft i skjoldbruskkirtlen er i betydelig vækst. Mobiltelefoni hænger statistisk sammen med for tidlige fødsler.

Myte: Vi får radiofrekvent stråling i kolossale mængder ude fra ydre rum

Men vi får slet ikke radiofrekvent stråling fra rummet i noget omfang, der kommer i nærheden af det menneskeskabte bidrag fra kommunikationsenheder. I området omkring 1 Gigahertz, hvor megen radiokommunikation foregår i dag, overstiger det menneskeskabte bidrag i dag det kosmiske bidrag fra rummet med et astronomisk tal, man skal multiplicere med. Der er intet som helst naturligt ved de intensiteter og modulationsformer, som radiofrekvente antenner som mobilmasters antenner udleder. Det skaber en helt naturfremmed tilstand, som kan måles på konkrete parametre.

Kilde: Publikation i forskertidsskriftet The Lancet Planetary, 2018.

Myte: Ingen seriøse forskere bekymrer sig over mobiltelefoni eller 5G

Man kan faktuelt pege på, at forskere med positioner i de mest betydningsfulde råd og ekspertpaneler på området og de allerdyreste forskningsprojekter enten har underskrevet en af de bekymrende appeller eller stillet sig bag anbefalinger om moratorium og forsigtighedsprincip. Flere panelmedlemmer fra WHO’s ekspertgruppe i 2011 stiller sig bag bekymringen. En enhedschef for kræftforebyggelse hos WHO igennem 20 år er blandt de bekymrede. Forskningsledere fra de dyreste eksperimentelle studier, som overhovedet er blevet udført på området, er blandt de erklæret bekymrede (Franz Adlkofer, Ron Melnick, Fiorella Belpoggi).

Myte: Ingen anerkendte forskerråd advarer om 5G

I en ny sundhedsrapport om 5G fra det hollandske sundhedsråd, som blev offentliggjort i september 2020, fraråder komitéen i Holland, at det nye 5G-frekvensbånd, 26 Gigahertz, tages i anvendelse. Rådet anbefaler også, at 5G i øvrigt udrulles forsigtigt. Det er begrundet med fund af biologiske effekter og det forhold, at forskning ikke har afklaret, om der er en sundhedsrisiko. Den hollandske forskerkomité har flere figurer, som også er tilknyttet den internationale komité.

Kilde: Tabt Tråds analyse om det hollandske sundhedsråds rapport i 2020. Direkte link til det hollandske sundhedsråds 5G-rapport fra 2020.

Myte: Stærkere telemaster som udvidet 5G-net giver mindre stråling fra mobiltelefonen

Myten hviler på det korrekte faktum, at mobiltelefoner stråler kraftigere, hvis mobilsignalet er ringe. Men behøver man nu stærkere mastestråling i byerne for at få telefoner til at stråle mindre? Påstanden blev efterprøvet af et svensk forhold i 2019. Konklusion: Med temmelig svag strålingsintensitet kan mobiltelefoner opnå tilstrækkelig forbindelse. Der er ingen tegn på, at yderligere trådløs udvidelse hjælper mobiltelefoner med at opnå forbindelse, sådan som mobildækningen er i byerne i dag.

Kilde: Svensk studie fra 2019.

Begrebet farlighed splitter debatten

Med mindre, man fejler noget alvorligt eller har taget den gale medicin, så vil ingen sige, at én øl er farlig. De fleste unge vil også hævde, at fester med alkohol hver weekend er ufarligt.

Det er det måske også. På en måde.

Men alligevel er det veletableret videnskab, at alkohol udgør et problem og kan være farligt at indtage i det længere løb.

Sådan skal man også opfatte diskussionen om mobiltelefoni.

Mange forskere anser radiofrekvent stråling for muligvis eller sandsynligvis at være farligt på grund af bekymrende indikationer, man ser i både cellestudier, dyrestudier og statistiske menneskestudier over kræfttilfælde.

Lige som med alkohol, pesticidrester, fluorstoffer i madpapir og BPA-stoffet i plasticemballager kan man både sige, at det er ufarligt og farligt, og det afhænger af sammenhængen og den nøjagtige mening.

Brug bevidstheden til at højne debattens niveau med.

Og hold den ren for tilbageviste myter. Der er ingen gylden viden, som lover, at man er i sikkerhed. Der er tværtimod officielt antaget evidens og et officielt tilrådet forsigtighedsprincip over for den muligvis eller sandsynligvis skadelige mobilstråling.

/dawe

Læs også: Vogt dig for vandremyter om strålingsmiljøet