Tabt Tråd er journalistisk redigeret og tilmeldt Pressenævnet med ansvar for indholdet.

Modelfoto: brotiN biswaS, Pexels.com

NYHED / MEDIER: Repræsentanter fra flere landes regeringer, WHO, teleindustrien og førende forskningsinstitutioner holdt mellem 9. og 12. november et topmøde om den internationale strålingsforskning som videokonference.

Det skriver det anerkendte specialmedie Microwave News, der har eksisteret siden 1981 med amerikanske Louis Slesin som udgiver og redaktør.

Topmødet GLORE 2020 var dog en usædvanligt lukket begivenhed, hvor hverken pressen eller offentligheden måtte have adgang, beretter specialmediet.

“Selv om nogle sessioner tidligere har været lukket, så har GLORE-møder aldrig før været så indhyllet i hemmeligholdelse”, bemærker Microwave News i en kommentar.

Både det statslige canadiske sundhedsagentur Health Canada og den amerikanske forskningsenhed Det Nationale Toksikologiprogram har således nægtet at udlevere pressemateriale som præsentationsark fra konferencen til Microwave News.

Alligevel kunne Microwave News komme i besiddelse af en tidsplan over konferencens fire dage, og Microwave News er også i stand til at referere til dele af konferencens indhold.

Det kunne blandt andet berettes, at et japansk-koreansk studie med dyreforsøg er i gang.

Tabt Tråd kunne berette om projektet 17. april 2019 og igen 7. maj 2019.

Det japansk-koreanske projekt skal efterprøve det mangeårige amerikanske dyrestudie, som sluttede i 2018 efter 19 år og som viste, at to grupper af forsøgsrotter i overbevisende grad udviklede kræfttumorer efter mobilbestråling.

Emilie van Deventer, som er leder af WHO’s kontor for elektromagnetiske felter (“The International EMF Project”) kunne berette, at WHO’s systematiske forskningsgennemgang i 10 adskilte dele kan offentliggøres tidligst i 2022.

Læs hele beretningen om GLORE 2020 fra Microwave News