Tabt Tråd er journalistisk redigeret og tilmeldt Pressenævnet med ansvar for indholdet. Dette er en kommentar.

KOMMENTAR / LEDER: Fagbladet Journalisten, der udgives af Dansk Journalistforbund, bringer i dag en længere artikel om mistillid til etablerede medier i disse coronatider.

Fagbladet Journalisten taler med Tabt Tråds journalist og redaktør i artiklen.

I artiklen citeres også Ingeniørens teknololgijournalist Laurids Hovgaard for følgende observation om Tabt Tråd:

”Det ender ofte med cherrypicking, hvor enkeltstående rapporter og artikler bliver fremhævet som dokumentation for, at 5G-netværk skal have en sundhedsskadelig effekt. Og når myndighederne så ikke direkte vil eller kan moddokumentere påstandene, bliver det fremhævet som et selvstændigt bevis for, at der er noget om sagen”.

Laurids Hovgaards opfattelse underbygges ingen steder med eksempler, og Tabt Tråd må derfor bede om, at Laurids Hovgaard og Fagbladet Journalisten underbygger og eksemplificerer udsagnet.

Der er tale om et ringeagtende udsagn, som ikke underbygges med dokumentation og hvor Tabt Tråds redaktør David Wedege ikke er blevet forelagt Laurids Hovgaards udsagn, så der var mulighed for at svare på påstanden i artiklen.

Tabt Tråd må derfor bede Fagbladet Journalisten om at bringe sådan et forhold i orden.

Hvad er cherrypicking?

Det er jargon i videnskab for, at man vælger videnskabelige papirer, man kan lide at læse, fordi de underbygger en opfattelse, man ikke vil give slip på.

Eksempler på cherrypicking: Hvis man ikke vil høre tale om, at radiofrekvent stråling skulle rumme en risiko, kan man typisk lide at pege ICNIRP’s retningslinjer, som konkluderer, at ingen skadelige effekter kan konstateres.

Hvis man er meget ivrig efter, at radiofrekvent stråling skal være skadeligt, udpeger man en enkelt eller flere videnskabelige rapporter, som finder et resultat. Man kunne for eksempel mene, at et dyreforsøg, der viser kræft, beviser, at så får mennesker også kræft, selv om ingen forskere vil bakke opfattelsen op.

Cherrypicker Tabt Tråd?

Nej. Tabt Tråd konkluderer ikke noget om videnskaben og fremhæver aldrig enkelte papirer og rapporter som beviser. Enkelte rapporter og papirer kan virke understøttende i større sammenhænge, og derfor er de væsentlige.

Tabt Tråd følger den videnskabelige afklaring af det trådløse sundhedsspørgsmål. Jeg finder historier, som egner sig til at rejse væsentlige og helt reelle spørgsmål om det trådløse miljø. Disse reelle og væsentlige historier findes blandt andet i forskningsresultater i anerkendte studier.

Tabt Tråds opfattelse er, at anerkendte forskningsresultater, opretholder en væsentlig tvivl om sundhed og sikkerhed ved den trådløse teknologi, som endda betyder, at der helt officielt anbefales et forsigtighedsprincip både i WHO’s kræftagentur IARC, hos flere højtstående forskerkomitéer på området og hos Sundhedsstyrelsen i Danmark. Opfattelsen er tilstrækkeligt og solidt journalistisk dokumenteret.

Det er på ingen måde cherrypicking. Cherrypicking er videnskabelig fusk, som fordrejer sandheden.

Jeg analyserer kritisk og balanceret, hvad forskningsresultater kan fortælle, så det altid fremgår, hvor begrænsninger og svagheder ved resultaterne ses.

Videnskab foregår langsomt, og videnskab er kompliceret. Det afspejler Tabt Tråds dækning.

Skriver Tabt Tråd, at 5G er skadeligt?

Nej. Tabt Tråd beskriver den væsentlige historie, at der savnes enhver forskning, som kan afklare, om der findes en risiko ved det banebrydende 5G-frekvensbånd 26 Ghz.

Af samme grund har et af Europas mest betydningsfulde forskerkomitéer anbefalet et såkaldt moratorium, hvor det anbefales, at udrulningen afventes, før forskning har gjort os klogere. Blandt andet derfor er det væsentligt.

Tabt Tråd skriver også, at den anbefaling gives af de samme topforskere, som den danske stat plejer at henholde sig til.

Sådan en historie delegitimerer videnskabeligt og sundhedsfagligt den europæiske udrulningsplan for 5G, hvor EU agter at frigive 26 Ghz-båndet hurtigst muligt.

Det er enormt forundrende, at Ingeniøren på intet tidspunkt synes, at det er en væsentlig historie at bringe i Ingeniøren.

“(…) Og når myndighederne så ikke direkte vil eller kan moddokumentere påstandene, bliver det fremhævet som et selvstændigt bevis for, at der er noget om sagen”

Sådan siger Ingeniørens Laurids Hovgaard til Journalistens artikel. Men hvor i alverden ser du det henne, Laurids Hovgaard?

David Wedege, journalist og redaktør. Tabt Tråd.